Fra undersåt til borger

Mindeblad fra stavnsbåndets løsning

Stavnsbåndets ophævelse blev op igennem 1800-tallet billedet på den danske bondes frisættelse og fødslen af det moderne samfund. Talrige gange er begivenheden blevet gengivet i malerier, mindestøtter og grafiske tryk som mindebladet her fra stavnsbåndets løsning og Reventlows bedrifter fra 1888. Centralt på bladet ses mindestøtten for Reventlow, rejst i Frederiksborg Slotspark.

 

Når stavnsbåndets ophævelse lykkedes for Reventlow, hænger det ikke kun sammen med, at han var en foregangsmand for oplysningstidens nye ideer, men også at staten igennem 1700-tallet havde vokset sig stor og stærk nok til selv at kunne varetage sine opgaver. Herregårdene var i gang med at udspille deres rolle som små riger i riget. Soldaterudskrivning og skatteopkrævning blev i stigende grad løftet af herregårdenes skuldre. Tidligere tiders bindinger mellem stat, herregård og fæster afløstes af en voksende forpligtende binding mellem individ og stat – mellem borger og Danmark.

 

Landboreformerne er således ikke blot et produkt af en tidsånd, hvor individet kom i centrum, men også af en samfundsudvikling, hvor staten voksede sig stor, og herregårde som Christianssæde stille og roligt blev fravristet rollen som bindeled mellem enevælden og landbobefolkningen. En afkobling, som Reventlow var en hovedkraft bag.

Oplysningstiden - Pederstrup
Landbrugssamfundet
Oplysningstiden
Reventlow og individets fremkomst
Mellem venner og fjender