Landbrugssamfundet

C.D.F. Reventlow

Christian Ditlev Frederik greve Reventlow (1748-1827) som han tog sig ud på sine ældre dage, efter hovedparten af landboreformerne var gennemført

 

Da godsejerne varetog skatteinddrivelsen fra deres fæstegods og selv skulle svare skatterne, hvis ikke de undergivne kunne betale, imødekom staten i krisetider ofte godsejerne. Blandt andet i 1733 med stavnsbåndets indførelse, som sikrede, at der var mandlig arbejdskraft nok på herregårdene, og der var folk nok til at få hele fæstegodset besat. Faren havde ellers været, at befolkningen i krisetiden drog mod købstæderne efterladende gårde og huse i landsbyerne tomme og godsejerne uden mandskab på herregårdene. Da rigets skattegrundlag netop var gårde og huse, var det vigtigt at få dem alle besatte. Både herregårdene og staten havde med andre ord interesse i stavnsbåndet, som dog ikke kom gratis for godsejerne. Som modydelse for sikringen af arbejdskraften blev herregårdene pålagt at stå for soldaterudskrivningen.

 

Med stavnsbåndet var godsejerne garanteret arbejdskraft på deres herregård – og befolkningen sikkerhed for livets opretholdelse. Den mandlige befolkning var godt nok ikke længere fri, men kunne til gengæld afkræve godsejeren et eksistensgrundlag. Enten som fæstebonde på en gård eller husmand på et husmandssted. Som betaling skulle hans husstand yde arbejde – hoveri – på herregårdens egne marker og betale en leje kaldet landgilde. Fæsterne skulle med andre ord stille med mandskab nok til at dyrke godsejernes egne jorder, ligesom de af den jord, de selv drev, skulle betale en årlig andel til godset. Gjorde de dette – ydede det forlangte hoveri og betalte landgilden til tiden – var de og deres familier sikret gården eller husmandsstedet. Godsejere som Reventlow kunne med andre ord ikke sætte bonden på porten efter forgodtbefindende. Bonden var sikret beskyttelse af godsejeren, ligesom godsejeren var sikret lydighed af bonden. En på mange måder tryg samfundsmodel, hvor man som bonde nok var låst, men dog sikret et eksistensgrundlag.

Oplysningstiden - Pederstrup
Oplysningstiden
Reventlow og individets fremkomst
Mellem venner og fjender
Fra undersåt til borger