Oplysningstiden

Radering

Med oplysningstiden kom ikke blot et nyt syn på individet, men også på naturen. Både fagvidenskaben, baseret på eksperimenter og grundige studier, og romantikken, hvor de store følelser og en ny sanselighed kom i spil, voksede ud fra oplysningstidens nye tanker.

 

Nye tider var imidlertid på vej – ikke blot på Christianssæde med den nye besidder fra 1775, men overalt i det danske samfund. Fra midten af 1700-tallet strømmede nye ideer og tanker om samfundets indretning ind over landegrænserne, særligt fra Tyskland og Frankrig. Under betegnelsen Oplysningstiden begyndte filosoffer og forfattere at sætte spørgsmålstegn ved den eksisterende samfundsorden og rollefordelingen på landet. Individet var trådt i centrum, og den menneskelige lykke afhang nu ikke længere af den position eller stand, man var født eller bundet til, men derimod af det virke, som man ved gode evner, arbejdsomhed og et godt hoved lagde for dagen.

 

Havde landbrugets samfundsorden nok skabt tryghed og sikkerhed for såvel bonden som godsejeren og statsmagten, så spændte den eksisterende samfundsorden ben for det nye ideal. Da C.D.F. Reventlow i 1775 tiltrådte sit grevskab på Lolland, var han ganske bevidst om den eksisterende samfundsmodels udfordringer og hindringer. Skolet ud i de nyeste oplysningstanker og besidder af et stort og indtil da forsømt grevskab kunne han kaste sig ud i eksperimenter med ændringer af landbrugssamfundet for at give plads til individets virkelyst.

Oplysningstiden - Pederstrup
Landbrugssamfundet
Reventlow og individets fremkomst
Mellem venner og fjender
Fra undersåt til borger