Reventlow og individets fremkomst

Børn på stylter

Med individets fremkomst og et samfundsideal, der satte krav til egne evner og forstand, blev der også stillet nye krav til skolen. Reventlows landboreformer afsluttedes da også i 1814 med en ny skolelov, længe efter han selv på sit lollandske grevskab havde indført et nyt skolereglement og opført nye skolebygninger som skolen i Langet, der i dag står på Frilandsmuseet i Maribo.

 

De fysiske rammer omkring landbruget skulle ændres. Gårdene og husmandsstederne i landsbyerne skulle flyttes ud på markerne, hvor jorderne omkring samledes. Samtidig skulle bonden have fod under eget bord og kunne bestemme over egen gård – både i forhold til driften og i forhold til eftertiden. Arvefæste, der sikrede, at fæstegården forblev i slægtens eje, blev indført, hvis ikke, som det skete med en del husmandssteder, den fulde ejendomsret blev overdraget til fæsteren.

 

Reventlow ønskede at gøre op med den eksisterende samfundsmodel og skabe plads til individet. Bonden og husmanden skulle sættes fri og gøres ansvarlig for egen lykke. Dertil var det ikke nok at ændre på den fysiske indretning af landbruget. Skulle bonden være fri, var det nødvendigt også at gøre op med stavnsbåndet. I 1784 blev Reventlow en del af regeringen og kom til at stå i spidsen for gennemførelsen af sine landbrugstanker på landsplan. Målet var nu ikke længere alene at omskabe sine bønder og husmænd på Lolland til den nye tids mænd, men at omkalfatre hele det danske riges befolkning.

 

Landbobefolkningen skulle være fri og virksom i tråd med oplysningstidens nye idealer. I 1788 kronedes Reventlows bestræbelser, da den etapevise afskaffelse af stavnsbåndet blev besluttet. Senest år 1800 skulle den danske bondebefolkning være fri og dermed parat til at udfolde sin virketrang til sin egen og ikke mindst statens lykke.

Oplysningstiden - Pederstrup
Landbrugssamfundet
Oplysningstiden
Mellem venner og fjender
Fra undersåt til borger