Fars hat, Slotsbryggen

Radering af Nykøbing Slot

 

Hvor: Ved biografen, Slotsbryggen 5, 4800 Nykøbing F.

 

I en periode på omkring 150 år havde Nykøbing Falster en storhedstid med kongeligt residensslot, dronninger, bastioner, prinser og voldgrave. Det kan imidlertid være vanskeligt at forestille sig, at der fra 1594 til 1767 lå et imponerende renæssanceslot, hvor Slotsbryggen er i dag. Men bevæger man sig rundt i bybilledet eller ser på en moderne byplan, er der mange tydelige beviser for slottets eksistens. Udover flere gade- og områdenavne er der også træk i forbindelse med byens infrastruktur, der kan lede tankerne tilbage til byens storhedstid.

 

I 1559 blev Frederik II udnævnt som konge, og var på daværende tidspunkt ugift. Kongen levede som ungkarl frem til 1572, hvor han blev gift med den 15 årige Sophie. Frederik II var på dette tidspunkt 38 år, men ægteskabet var lykkeligt og der kom syv børn ud af det. Heriblandt den kommende Christian IV, der var parrets ældste søn. Øerne Lolland og Falster var på dette tidspunkt hjemsted for udstrakte kongelige besiddelser. Kronens besiddelser på Falster fik i tiden efter brylluppet stor betydning. Kongeparret var ikke tilfreds med komforten på den middelalderlige kongeborg i Nykøbing og samtidig ville Frederik II gerne sikre, at dronning Sophie fik en værdig enkestand med tilhørende jord.

 

I 1587 kom nederlænderen og bygmesteren Philip Brandin til Nykøbing. Han var blevet anbefalet af dronning Sophies forældre, og i løbet af vinteren det år udarbejdede han skitser til det kommende kongelige residensslot i nederlandsk renæssancestil. Frederik II døde i foråret 1588 og kongens uventede død betød, at dronning Sophies enkeresidens pludselig var meget aktuel. Derfor blev byggeprojektet allerede sat i gang i sommeren 1588.

 

Renæssanceslottet blev opført på fundamenterne fra den middelalderlige kongeborg.  Det blev opført i brændte røde sten, med enkelte prydede sandsten med tidstypiske udsmykninger iblandet. Slottet stod færdig i 1594 og bestod af fire sammenbyggede fløje, alle i tre stokværk. I vestfløjen var der indbygget et højt næsten kvadratisk tårn med spir. På slottets fire udvendige hjørner var påført rektangulære karnapper - også med spir. Indgangen til slotsgården foregik via en port i nordfløjen. I slotsgårdens fire hjørner var der opført trappetårne med spir, der forbandt slottets etager.

Hør lyddramaet om Renæssancen
Enkedronning Sophie og Den udvalgte prins Christian
Den kongelige Kuskestald
Kort over Slotsbryggen