Fortidsminder i Halskov Vænge

Dysser og gravhøje i Halskov Vænge

Halskov Vænge er fyldt både med dysser og gravhøje

 

Hvor: Halskov Vænge, Halskovvej 1, 4871 Horbelev

 

I den lille skov Halskov Vænge er der mange fortidsminder, blandt andet seks dysser fra bondestenalderen og 72 gravhøje fra bronzealderen.

 

Grunden til, at der er så mange fortidsminder her, er, at området på et tidligt tidspunkt er blevet til skov og ikke er blevet opdyrket siden. Vi ved, at der har ligget flere dysser og gravhøje i det åbne land omkring Halskov Vænge, men der er ikke mange af dem tilbage: De fleste var allerede overpløjede, da de første gang blev beskrevet af arkæologer i slutningen af 1800-tallet.

 

Lolland-Falster er et af de områder i Danmark, hvor der findes flest fortidsminder i skovene. Halskov Vænge er den skov, hvor fortidsminderne er lettest tilgængelige, men der er mange andre skove med lige så mange fortidsminder, for eksempel Frejlev Skov, Storskoven og Fiskebæk Skov. På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder findes en oversigt over og information om disse.

 

 

 

Hør lyddramaet om Stenalderen
Før de store stengrave
Dysser og jættestuer
Efter de store stengrave
Kort over Halskov Vænge