Dysser og jættestuer

Detalje fra Halskov Vænges restaurerede dysse

Detalje fra Halskov Vænges restaurerede dysse, hvor tørmuren mellem randstenene tydelig ses.

 

I bondestenalderen begynder man at behandle de døde anderledes end før: Man begynder at opføre gravhøje med gravkamre af træ, hvilket udvikler sig til gravhøje med gravkamre af sten – det vil sige dysser og senere jættestuer. Dysserne er fra den tidlige del af bondestenalderen; de er over 5000 år gamle.

 

De fleste dysser har bestået af nogle faste bygnings-elementer: Et kammer med sidesten og dæksten, stenpakning omkring kammeret, en høj af jord og sten, randsten omkring højen samt stenfliser (tørmur) mellem stenene.

 

Der findes to overordnede typer af dysser: Langdysser med aflange høje, og runddysser med runde høje. De to dyssetyper er samtidige. Grundelementerne i en dysse er ensartede, men der findes forskelle i detaljerne – nogle dysser har måske aldrig haft en høj. Dysser ser også lidt forskellige ud i forskellige dele af landet.

 

Når man har skullet bygge en dysse, har man først skulle udvælge et antal sten med den rigtige form og størrelse. Så har man slæbt dem hen til det sted, hvor dyssen skulle bygges. Det ser ud til, at dysser ofte er blevet opført i nærheden af, hvor man har boet – der er fundet plovspor eller bopladsspor under flere dysser.

 

En gennemsnitlig dæksten vejer 6-10 tons, men der findes dæksten på op til 20 tons. Det er diskuteret, hvordan man har fået disse store dæksten på plads. Man kan have bygget en rampe af jord og have trillet dækstenen på plads ved hjælp af trækævler. Man kan også have løftet stenen op med trækævler og gradvist bygget et stillads af træstykker op under stenen. Eksperimenter viser, at det ikke kræver mere end 5-10 personer at bygge et dyssekammer, men der kan naturligvis have deltaget mange flere mennesker.

 

De store sten i dyssen

Det har været et stort arbejde at flytte de tunge sten, der skulle bruges til bl.a. dysser.

 

Efterhånden begynder man at bygge dysser, der har en gang fra kammeret og ud til kanten af højen. Disse dysser med gang udvikler sig til jættestuer. Jættestuernes gravkamre er større end dyssernes (de har som regel flere end en dæksten), og gangen ligger vinkelret på kammeret. Både kammeret og gangen har været dækket af en rund eller aflang høj. I jættestuerne kan der være begravet op til 100 personer, og der opstår også en ny skik, hvor man ofrer store mængder lerkar udenfor jættestuerne.

 

Nogle af de største jættestuer i Danmark ligger på Lolland-Falster som f.eks. den imponerende Kong Svends høj.

 

Vi ved, at dyssernes og jættestuernes kamre har været brugt som gravkamre, eftersom der i nogle af dem er fundet skeletter og gravgaver. Knoglerne ligger dog ikke altid i orden, så måske har de døde allerede været skeletter, da de blev lagt i kammeret. Samtidigt med at de store stengrave bliver opført og brugt, findes der store samlingspladser – det vil sige områder, der er afgrænset af grøfter og nogle gange hegn. I disse grøfter kan der findes bl.a. menneskeknogler, så man har åbenbart haft nogle traditioner med håndtering af knogler.

 

Dysserne og jættestuerne er nok blevet bygget for at mindes og ære de døde – måske de døde fra en bestemt slægt eller døde ledere? De kan også have markeret det område, som slægten havde ret til at bruge. Det er også foreslået, at jættestuernes gange er blevet orienteret imod fuldmånens opgang, og at de således har været en slags kalendere. Læs mere om denne teori her.

 

Under alle omstændigheder kan de store stengrave sagtens have haft flere funktioner samtidigt.

 

I dag kender vi til over 2000 storstensgrave i Danmark, men der har oprindeligt været endnu flere. Mange dysser og jættestuer er blevet ødelagt, inden arkæologer i 1800-tallet begyndte at registrere dem. Nogle forskere mener, at de bevarede storstensgrave kun udgør 10 procent af det oprindelige antal. Der må have været en voldsom byggeaktivitet i løbet af de cirka 400 år, hvor de blev bygget.

 

 

Stenalderen - Halskov Vænge
Før de store stengrave
Efter de store stengrave