Kampen mellem Odin og Hvidekrist

Odin rider til Hel

Odin rider til Hel

 

Frem til midten af 800-årene var folk i Danmark primært asatroende. Det vil sige, at man tilbad og troede på de såkaldte ”nordiske guder”. Men udefra, bl.a. fra det store tyske rige og England, kom beretninger om en ny tro. Troen på en gud, man kaldte Hvidekrist. En gud, der - som en sejrende gud - havde overvundet døden, og som var opstået fra graven. Han blev fremstillet som en sejrende konge. Fra sin position på det torturinstrument, han var blevet pint til døde på, nemlig korset, møder han sin beskuer med mere end en antydning af et smil.

 

Den nye tro vandt frem, og det blev mere og mere vanskeligt for landets ledere – de store og mindre konger, stormænd og høvdinge – at holde den helt fra døren. Og den var da også på mange måder attraktiv, bl.a. lovede den et godt efterliv til alle, både kvinder og mænd, hvis de levede et syndfrit liv.

 

Omkring 848 gav kong Horik den 1. den tyske munk Ansgar tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby (ved Slesvig), som blev stedet for den første kristne mission i Danmark. I 948 blev Hedeby, Ribe og Århus Danmarks første bispesæder, under ærkebispesædet Hamborg-Bremen, men for de tyske kejsere var dette ikke nok. Der skulle mere kristning til. Danmark var trods bispebyerne stadig et hedensk land.

Middelalderen - Tillitse
Gorm den Gamle

Jellingestenen, foto: Nationalmuseet