Hvad er danefæ?

Sølvmønt

 

Metalfund fra oldtid og middelalder er næsten altid danefæ. Men danefæ er ikke kun metalfund. Den danske danefælovgivning dækker også genstande af mindre værdifulde materialer. Oldsager af flint, keramik, rav, ben og tak kan derfor også erklæres for danefæ, hvis typen eller fundforholdene er betydningsfulde nok.

 

Der findes klare regler om hvilke fund, der bliver erklæret danefæ. Disse regler kan du læse om i Nationalmuseets folder 'Hvad er danefæ?'. Herunder er dog nogle tommelfingerregler:

 

  • Alle genstande af guld og sølv
  • Alle mønter fra tiden før 1536
  • Sjældne mønter fra tiden efter 1536
  • Mønter fundet i skattefund (fra både før og efter 1536)
  • Guldmønter og sølvmønter fra tiden efter 1536
  • Bronzegenstande fra oldtid og middelalder
  • Genstande af bly (hovedsageligt fra før 1536)
  • Våben og værktøj fra oldtid og middelalder
  • Figurer i sten, metal, ben, rav, keramik og træ

 

Hvad siger loven? Ifølge Museumslovens §30, stk. 2 tilhører alt danefæ Staten: "Danefæ tilhører Staten. Den, der finder danefæ, og den, som der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet." Museum Lolland-Falster er i den forbindelse stedfortræder for Nationalmuseet, og sørger for, at de indleverede fund bliver registreret, samt afleveret til danefævurdering.

 

Danefægodtgørelse Det er Nationalmuseet, som i sidste ende vurderer, om en genstand er danefæ eller ej. Det er ligeledes Nationalmuseet, som værdisætter den eventuelle danefægodtgørelse. Når sagen er afgjort får finder direkte besked fra Nationalmuseet. Danefægodtgørelsen er skattefri, og udbetales via NEM KONTO.

 

Det er KUN finder, som er berettiget til danefægodtgørelse.