Landskab og Landbrug

Den store vandfyldte nedgravning nord for bopladsen.

Den store vandfyldte nedgravning nord for bopladsen. I nedgravningen fandtes pollen, der kan fortælle om landbrug og landskab i den ældre jernalder.

 

Kulturlandskabet fra istid til nutid er ét af Museum Lolland-Falsters satsningsområder, og her spiller bopladsen ved Hoby en væsentlig rolle.

 

Bopladsens gode bevaringsforhold betyder, at store mængder dyreknogler, samt dele af korn, frø, træ og pollen, er bevaret. Disse fund kan give vigtige oplysninger om datidens landskab og landbrugssamfund i den ældre jernalder.

 

Pollenanalyserne viser, at området omkring bopladsen ved Hoby var et stort set træløst landskab med marker og græsningsland. Analyser af korn og frø fra bopladsen underbygger dette og viser, at man dyrkede byg og rug. Derudover er der påvist frø fra ukrudtsplanter, som typisk gror på kornmarker.

 

Knoglematerialet viser, at det dominerende husdyr på bopladsen, var får efterfulgt af svin og kvæg. Knoglerne viser, at fårene er blevet slagtet, når de var omkring 18 måneder gamle. Dette viser, at fårene primært blev holdt for kødets skyld, snarere end uldens. Kvægknoglerne viser, at de blev slagtet, når de var 5-8 år gamle. De har formentlig hovedsageligt fungeret som arbejdsdyr, og måske været statussymboler. Mængden af hesteknogler er meget lille, hvilket kan skyldes, at hesten i den ældre jernalder ikke var et trækdyr, men et værdifuldt transportmiddel.

 

Landskabet ved Hoby

Hoby ligger i dag ca. 3 km inde i landet ved den lollandske sydkyst, men for omkring 2000 år siden var landskabet et helt andet, og uigenkendeligt for nutidens øjne. Her var området præget af små fjorde og vandløb, der bevægede sig dybt ud og ind af det frodige, lollandske landskab. På denne tid gik den nu udtørrede Rødby fjord langt ind i landet, og det var på dennes vestlige side, at 'Hobyfyrsten' boede, og blev begravet.