Hobygraven

Hobygravens inventar. Foto: Nationalmuseet.

Hobygravens inventar. Foto: Nationalmuseet.

 

Hobygraven er blandt de mest berømte, arkæologiske fund i Danmark. Den blev fundet i 1920 og efterfølgende udgravet af Nationalmuseet. Det viste sig, at der var tale om et unikt fund, og graven hører stadig til blandt de rigeste i Nordeuropa.

 

Den gravlagte var en midaldrende mand. Han blev begravet i tiden kort efter Kristi Fødsel, og med sig i døden fik han et prægtigt gravudstyr. Gravudstyret indeholdt mange personlige ejendele: en hankekop af sølv, et drikkehorn, en bronzekniv, bennål og et træskrin, et bæltespænde, to guldfingerringe, bronze- og jernblik, syv dragtnåle, tre lerkar og to svineskinker.

 

Men den fornemste gravgave var et komplet, romersk drikkeservice - lige klar til brug:

 

  • Et vaskefad
  • En vinspand- og øse
  • En kande
  • En bakke
  • To kostbare drikkebægre af sølv

 

Alle delene er fremstillet i Italien omkring Kristi Fødsel.

 

Hvorfor fik man gravgaver?

I alle perioder af oldtiden har det været almindeligt at give den afdøde gaver med i graven. Traditionen afspejler formentlig en tro på, at den afdøde skulle bruge gaverne på i eller på sin rejse til dødsriget. Men det kan også tænkes, at gravgaverne blev set som nødvendige for at undgå, at den døde skulle hjemsøge de levende. I mange tilfælde afspejlede mængden og karakteren af gravgaverne den afdødes sociale status. Særligt rige personer fik således store mængder kostbart gods, dyr eller endda mennesker med sig i graven. Folk med en lavere social status fik som regel blot nogle personlige ejendele og/eller mad- og drikkevarer med sig i døden.