Hobybægrene

Hobybægrene. Foto: Nationalmuseet.

Hobybægrene. Foto: Nationalmuseet.

 

Hobygraven er nok mest berømt for de to smukke og kostbare drikkebægre af sølv. De er begge ypperlige eksempler på den græskinspirerede romerske sølvsmedekunst fra begyndelsen af vores tidsregning. Bægrene vejer omkring 1 kg hver, er fremstillet i Italien og signeret af den græske håndværker Cheirisophos.

 

Begge bægre er udsmykket med scener fra Homers digterværk Iliaden. På det ene bæger vises scenen, hvor den trojanske kong Priamos bønfalder den græske helt Achilleus om at udlevere sønnen prins Hektor, som Achilleus har dræbt i en tvekamp. På bægret ses kong Priamos knælende foran Achilleus, mens han bøjer hovedet og kysser hans hånd. På bægrets modsatte side viser scenen sovende soldater i den græske lejr.

 

På det andet bæger møder vi en anden græsk helt, Odysseus. I scenen er helten i gang med at lokke Herakles' sagnomspundne bue fra grækeren Filoktet, da sagnet siger, at Troja ikke kan indtages uden. Bagsiden af bægret viser en scene, der foregår ti år tidligere. Her bliver Filoktet bidt af en slange og efterladt på øen Lemnos af sine kampfæller. Det er på denne ø, at Odysseus forsøger at lokke buen fra ham.

 

I bunden af bægrene er indridset navnet 'Silius'. Det kan være navnet på Hobybægrenes tidligere ejermand. Fra skriftlige kilder ved man, at der i årene 14-21 e.Kr. var en romersk kommandant udstationeret i den nordlige provins, hvis navn var Silius. Der er ingen tvivl om militær- og magtsymbolikken i bægrenes motiver. Kan det være Silius, der har bestilt bægrene hos den græsk sølvsmed, og senere givet det værdifulde drikkeservice til den gravlagte mand i Hoby?

 

Billedfrisens symbolik

Scenen, hvor den trojanske kong Priamos knæler foran Achilleus, illustrerer romernes opfattelse af forholdet mellem dem og de germanske stammer i Nord- og Mellemeuropa. Achilleus er fremstillet efter romersk ideal: atletisk, kortklippet, glatbarberet, med nøgen muskuløs overkrop, lændeklæde og bare fødder. Priamos har derimod fuldskæg, og er klædt som en germaner med hue, skjorte og bukser. Fremstillingen viser germaneren, der underkaster sig romeren, og scenen er et sindbillede på romernes selvopfattelse. Har manden fra Hoby mon forstået - og være indforstået med - at bægeret beskrev hans egen underkastelse for romerne?