Hvorfor byggede man volden?

Forårsbillede fra Hejrede Vold

I Kårup Vænger bliver volden skåret igennem af skovvejen. 

 

Vi ved, at der i tiden omkring 550 e.Kr. var ufred i Europa. Perioden kaldes også 'Folkevandringstiden', hvilket refererer til, at man fra skriftlige og arkæologiske kilder ved, at store befolkningsgrupper flyttede rundt på sig. Enten blev de drevet fra deres hjem på grund af krig, sygdom - eller simpelthen fordi hjemegnen var ved at blive overbefolket, og maden var knap.

 

Det var ikke altid fredeligt. Der kunne blive kamp om ressourcerne, hvis en stor gruppe mennesker pludselig bosatte sig i et område, der allerede var beboet af andre.

 

Om Hejrede Vold er bygget for at forsvare den lokale befolkning imod en sådan indvandring ved vi ikke. Men det er meget muligt, set i lyset af de begivenheder, der fandt sted i Europa på dette tidspunkt.