Hamburgkultur

Flintredskaber fundet ved udgravningen 2012.

Flintredskaber fundet ved udgravningen 2012.

 

Renerne var det vigtigste livsgrundlag for istidsjægerne. På den nordeuropæiske tundra levede ved slutningen af istiden grupper, der havde specialiseret sig i jagt på rener. De kaldes rensdyrjægerne eller Hamburgkulturen i arkæologisk terminologi. Kulturen stammer fra fund gjort i nærheden af Hamburg på lokaliteten Meiendorf. Den blev opdaget i 1930'erne.

 

Fundene giver et detaljeret indtryk af jægernes ben- og takredskaber. At nedlægge de store rensdyr krævede en veludviklet jagtteknik og effektive våben. Typisk for perioden er redskaber kaldet skafttungespidser, der er fremstillet af regulære, mere eller mindre kraftige flinteflækker. Spidserne er let genkendelige. De er for­synet med en tilhugget skafttunge i modsatte ende af spidsen. Jagten foregik med pile eller lette kastespyd med de tilhuggede flintespidser.