Landskabet, renerne og jægerne

Tundra ved Nunavut, Nordcanada. Foto: Adialla.

Tundra ved Nunavut, Nordcanada. Foto: Adialla.

 

Med lidt forsigtighed - pga. Danmarks geografiske placering - kan det landskab, de første mennesker mødte omkring 12.500 f.Kr., sammenlignes med nutidens tundra fra de arktiske egne.

 

Fra højtliggende, stenbestrøede bakker kunne jægerne overskue et terræn, hvor renerne var tvunget til at tage bestemte veje. Det kunne være i nærheden af vadest­eder, i dalbunde og ved snævre passager mellem søer og bakker. Det var ikke let at komme tæt på dyrene i det åbne landskab. Derfor udvalgte jægerne sig steder, hvor renerne havde få muligheder for at undslippe. Fra disse jagtposter kunne de ligge og vente på dyrene, når de var på deres faste trækruter. De fleste bopladser fra den tid ligger placeret sådan.

 

Verden så dengang meget anderledes ud end i dag. Især skal bemærkes forholdet mellem land og hav. Eksempelvis var Sydskandinavien landfast med, hvad der i dag er de Britiske Øer, og man kunne gå tørskoet fra Tyskland over Lolland og Fal­ster til Sjælland. Det er derfor, at renerne efter istiden kunne vandre fra de varmere områder i Mellemeuropa til de skandinaviske lande.