Saxos Virke?

Slag. Tegning af Sune Elskær, Kulturstyrelsen.

Tegning af Sune Elskær, Kulturstyrelsen.

 

1200-tallets krønikeskriver Saxo Grammaticus har mere end én beskrevet Falsters indbyggere på godt og ondt. Nogle gange som tapre og heltemodige, andre gange som svigagtige slyngler, der sladrede til fjenden på den anden side af Østersøen.

 

I beskrivelsen af 1100-tallets krige mod de vendiske folk fra Østersøens sydkyst, fortæller Saxo, at falstringerne under et angreb i 1158 samlede sig bag deres 'fælles virke'. Spørgsmålet om dette virke mon stadig var synligt i landskabet, har længe været omdiskuteret blandt historikere såvel som arkæologer. Ét af budene på denne 'folkevold' har været voldanlægget ved Virket, som ligger i umiddelbar nærhed af middelalderlandsbyen Virket og det middelalderlige voldsted Trygge Slot.Alle tre lokaliteter ligger ved grænsen mellem Falsters to herreder, hvilket antyder, at stedet må have haft en vis administrativ betydning. Idéen om, at voldanlægget skulle være Saxos virke, er blevet understøttet af navneslægtsskabet til blandt andre Dannevirke ved Jyllands fod.

 

Lolland-Falsters Historiske Samfund opsatte i 1931 en mindesten på stedet for falstringernes tilflugt bag det fælles virke i 1158. Om der vitterligt er tale om ét og samme sted, kan dog endnu ikke afgøres med sikkerhed. 

 

Mindesten over slaget i 1158

I begyndelsen af 1930'erne opsatte Lolland-Falsters historiske samfund en mindesten over slaget i 1158, som nævnes i Saxos Danmarkskrønike. Stenen kan ses ved voldanlægget.

 

Saxo Grammaticus

I slutningen af 1100-tallet bestilte biskop Absalon en Danmarkshistorie hos munken Saxo. Han kom fra en stormandsfamilie, og havde fået én af den tids fineste uddannelser, hvilket fremgår af det særdeles formfuldendte latin, som værket er skrevet på. Selve Danmarkshistorien består af to dele, og var ment som et stykke propaganda, som skulle fremhæve Danmarks glorværdige fortid og kongemagt. Der er derfor ikke tale om en neutral formidling af historien, men værket er ikke desto mindre fascinerende læsning. Saxo beskrev historiske forhold i en - for ham - ikke fjern fortid. Selv når forherligelsen af danerne og deres konger, og nedgørelsen af deres fjender, tages i betragtning, er det stadig en væsentlig kilde til den tidlige Danmarkshistorie.

 

Saxo Grammaticus, som tegneren Louis Moe forestillede sig, at han så ud.

Saxo Grammaticus, som tegneren Louis Moe forestillede sig, at han så ud.