Danmark i jernalderen

Danmark i jernalderen var karakteriseret af mange små samfund/stammer. På dette tidspunkt er de danske stammer en del af de nordeuropæiske germanske stammer, og der er derfor ikke et fællesskab inden for de grænser, vi kender i dag. Til gengæld er der mange ligheder mellem de stammer, der levede på dansk jord.

 

I tiden op til, og i århundrederne efter, år 0 skete en enorm udvikling af landbruget. Vidensudvekslingen med de sydlige stammer gjorde, at man fik nye metoder og på sigt redskaber. Danmark var på dette tidspunkt hovedsageligt dækket af skov, men i takt med udviklingen af landbruget voksede befolkningstallet og dermed behovet for jord. Udviklingen gjorde desuden, at man kunne opdyrke større arealer. Derfor måtte man have mere gødning – og altså et større husdyrhold. Dette var et større arbejde, så befolkningen rykkede sammen i landsbyfællesskaber i takt med, at samarbejdet blev nødvendigt. Det var en vækstspiral, der bevirkede, at både enkeltbygninger og landsbyer voksede.

 

Økonomien i Danmark var på dette tidspunkt baseret på naturalier. Der var ikke en møntøkonomi, sådan som det ses fra Romerriget længe før denne tid. Alligevel er der fundet flere tusinde romerske mønter i Danmark. Hvorfor?