Antoninus Pius mønterne

De hyppigst forekommende mønter i Hillestedfundet, og i danske møntfund generelt, er mønter slået under Antoninus Pius. Pius var romersk kejser fra 138-161 e.Kr. Her ser du et par eksempler på "forsiden" af mønter, slået under Antoninus Pius fra fundet ved Hillested.

 

 Forside af PiusmøntForside af Piusmønt

 

Skrevet i kanten står der hhv. ANTONINUS AVG PIUS PP TRPXXIII og ANTONINUS AVG PIUS PP

 

Her ses tydelige fællestræk i kejserens portrætter, skønt de ikke nødvendigvis er slået samme sted. Læg mærke til den karakteristiske profil og laurbærkransen. Dette er eksempler på den typiske "forside" af mønterne under Antoninus Pius (138-161 e.Kr.

 

AVG, som typisk er påtrykt alle mønterne, henviser til, at kejserne efter Augustus også kom til at hedde således. Det var både som en relation til den store kejser Augustus, men indeholdt også religiøse associationer til f.eks. Augurerne. Augurerne var i det gamle Romerrige, det præsteskab, der stod for kontakten til guderne.  

 

PP står for "Pater Patriae" eller fædrelandets fader. Dette var også en titel der opstod under Augustus. Denne titel skal ses i sammenligning med kejserens egentlige titel som Pinceps (første blandt lige), frem for titlen som kejser, som først er givet dem senere. På denne måde understreger PP at kejseren fungerer som landets fader, og altså ikke kan betragtes som tyrran. 

 

Disse "forsider" har været flankeret af meget forskellige billeder på bagsiden, men som hver især har været meget sigende for datidens mennesker. 

 

Nedenfor ses eksempler på "bagsider" på Antoninus Pius mønter fra Hillestedfundet.

 

Piusmønt med afbildning af gående MarsPiusmønt med afbildning af stående Mars

Billederne ovenfor, henviser til succes i kamp. Det er formentlig guden Mars, der er afbildet hhv. gående og stående. På mønten til højre er skriften i venstre side utydelig, men i højre står skrevet: IMP II COS III.

 

Piusmønt med afbildning af guden Roma

 

Dette billede viser en gud, formentlig Roma, der sidder med et skjold ved sin side, et spyd i venstre hånd, og så kan man ane en figur i højre hånd. Denne figur er Victoria, gudinden for sejr. Mønten kan i så tilfælde være slået i forbindelse med en sejr, og spreder således budskabet om Roms storhed - og dette sættes i forbindelse med Antoninus Pius som kejser. I kanten står skrevet: IMP VI COS III og muligvis et fjerde I.

 

Piusmønt med afbildning af AequitasPiusmønt med inskriptionen Cos IIIIDisse to mønter er også præget af guder. Til venstre ses en gud, og i dennes hænder, hvad der ligner resterne af en vægt. Dette er en henvisning til Aequitas - gudinden for retfærdighed. Da skriften i venstre side er nedslidt kan det være svært at fastslå den præcise mening, men har det været en vægt, der er afbildet, er betydningen ikke gået romerne næsen forbi. Mønten til højre er endnu mere udtydelig, men man kan dog skimte skriften: Cos IIII. Derudover er figuren på mønten tydelige formet efter romersk tradition, med traditionelle artefakter og beklædning.  

  

Det billederne yderligere har til fælles, er angivelsen Cos og dertilhørende romertal. Cos er en henvisning til, at kejseren på daværende tidspunkt er blevet konsul, og romertallene for hvilken gang. Denne angivelse af konsulskabet er en af de bedste udgangspunkter vi har, for at datere mønterne mere præcist, end blot til den tid, kejseren havde magten. På den måde kan mønterne også oplyse os om romernes økonomi, da de blev slået. Lødigheden i mønterne hang nemlig oftest sammen med rigets velstand. 

 

IMP er en forkortelse for Imperator - en titel man forbandt med en stor hærfører. Dette understreger, i forbindelse med afbildningerne af den succeskrige krigsførsel, kejseren som forbindelsen til denne.

 

 

At forstå de romerske mønter
Kejserindemønter fra Hillested
Saluti

Billedet her henviser til Salus, som stod for Roms sikkerhed og velfærd.