Commodus

For- og bagside af mønt slået under Commodus med inskriptionen ANTONINUS COMMODUS AVG

 

Marcus Aurelius Commodus Antoninus Augustus blev født til Marcus Aurelius og Faustina den yngre i 161 e.Kr. 

Allerede fra en tidlig alder blev han kørt i stilling til at efterfølge sin fader som kejser. Desværre var Commodus af en anden støbning end Marcus Aurelius, og blev berygtet som en gal kejser, frem for æret som sin forgænger. 

 

Som det ses af uddrag fra antikke kilder (se til højre), var Commodus ikke populær i samtiden eller i eftertiden. Han var berømt og berygtet for at leve et ødselt liv, og være paranoid og hårdhændet overfor sine fjender - mistænkte eller reelle. I stedet for det politiske ansvar søgte Commodus det ekstravagante liv. Ifølge kilderne tog han flere elskerinder end godt er, og slagtede hundredevis af vilde dyr og mennesker i de gladiatorlege han stablede på benene. Han tømte statskassen på lege som disse, og tvang desuden senatorerne til at betale ekstra i skat og i nogle tilfælde at give penge direkte til folket. Senatorerne frygtede hans lunefulde humør, og gennem tiden har der været flere mordforsøg på kejseren.

 

Commodus er berygtet for de mange drab i arenaen - om det var importerede eksotiske dyr, eller skadede borgere eller soldater han bandt sammen, så de fik en kæmpes lighed. Commodus anså øjensynligt sig selv for en mægtig mand, og skabte tydelige lignelser mellem sig selv og halvguden Hercules (se billede til højre). 

 

Mest berømt er måske Commodus' hang til at hæfte sit eftermæle til Rom og romerriget. I årene inden sin død har Commodus angiveligt forsøgt at omdøbe selveste Rom til Commodiana, legionerne til Commodian og månederne i kalenderen for hans (da) 12 navne. Dette holdt dog ikke længe, da Commodus kort efter blev myrdet. 

 

Disse kilder er skrevet efter Commodus' død i 192. Når en upopulær kejser døde, var senatets bedste våben imod dem at ødelægge deres eftermæle. Derfor slettedes Commodus' navn fra offentlige bygninger, og han blev ikke guddommeliggjort som de hidtidige kejsere var blevet det. De antikke kilder følger denne tradition, og beskriver kejseren ud fra de idealer de selv havde for, hvad en kejser burde være. Da de antikke kilder er skrevet af datidens elite, er det derfor tydeligt, at man har set ilde på de kejsere, der lod det stå til offentligt skue, at senatet ikke havde den reelle magt. Dette bærer kilderne tydeligt præg af. Derfor må man også regne med, at kildernes udsagn er overdrevne og tilpasset til historien. Overordnet understreger de mange vanvittige historier, hvordan Commodus hverken var egnet som kejser eller var en ordentlig romer. 

 

Et interessant aspekt ved Dios fortælling om Commodus er, at han omtaler Marcus Aurelius' rolle som idealistisk. Marcus Aurelius var den sidste adopterede kejser, og repræsenterede som sådan et system, som senatorerne principielt gik ind for. Selvom Marcus Aurelius tydeligvis planlagde, at sønnen skulle efterfølge ham som kejser, bliver hans rolle i at sætte den gale Commodus på tronen, underspillet. 

 

Commodus i kilderne

Cassius Dio om Commodus:

This man was not naturally wicked, but, on the contrary, as guileless as any man that ever lived. His great simplicity, however, together with his cowardice, made him the slave of his companions, and it was through them that he first, out of ignorance, missed the better life and then was led on into lustful and cruel habits, which soon became second nature. And ths, i think, Marcus clearly perceived beforehand. Commodus was nineteen years old when his father died, leaving him many guardians, among them were numbered the best men of the senate. But their suggestions and counsels Commodus rejected, and after making a truce with the barbarians he rushed to Rome; for he hated all exertion and craved the comfortable life of the city. 

- Cassius Dio, Romersk Historie, bog 73

 

Historia Augusta om Commodus

He never showed regard for either decency or expense. He diced in his own home. He herded together women of unusual beauty, keeping them like purchased prositutes in a sort of brothel for the violation of their chastity. He imitated the hucksters that strolled about from market to market. He procured chariot-horses for his own use. He drove chariots in the garb of a professional charioteer, lived with gladiators, and conducted himself like a procurer's servant. Indeed, one would have believed him born rather to a life of infam than to the high place to which Fortune advanced him. 

- Historia Augusta