Hvordan kom mønterne videre til Danmark?

De romerske mønter har været i brug som valuta op til omkring Rhinen. Herfra og mod nord er der ikke fundet tilstrækkeligt bevis til, at man kan fastslå et egentligt valutabrug af de romerske mønter. Dét, der kan fastslås, er, at der har været forbindelser imellem det nordeuropæiske område og romerne. Spørgsmålet er, om disse forbindelser har været direkte, eller de er kommet i stand gennem en alliance med germanske stammer nærmere Rhinen. 

 

Der er ikke fundet belæg for, at de romerske mønter fungerede som egentlig valuta i Danmark på dette tidspunkt. Til det er der fundet alt for få mønter. Dog indikerer koncentrationen af fundene i kystbyer, at man på disse specifikke handelssteder kan have taget del i det monetære system. Det er dog mere sandsynligt, at mønternes værdi i Danmark hang direkte sammen med deres metalværdi. I Danmark er der hovedsageligt fundet mønter fra det 1. og 2. århundrede e.Kr., som netop er en periode, hvor den romerske denar har en nogenlunde lødighed. Som sådan kan man forestille sig, at mønterne er gravet ned som en slags beskyttet opsparing. De begravede mønter er også ofte fundet nær hegnspæle eller lignende – måske som en metode til at huske, hvor de er begravet?

 

Nogle af mønterne er fundet i grave, i hustomter som ofringer og enkelte som smykker. Dette tyder på, at de romerske mønter har været et statussymbol i jernalderen. Eliten har kunnet adskille sig ved at besidde eksotiske mønter af god metalværdi. Der er ikke fundet danske kopier af de romerske luksusvarer, hvilket kunne indikere, at ophavet i det romerske alene var en faktor i prestigeværdien. Derudover har standardværdien været bevaret for mønterne i form af deres metalværdi.

 

Vi ved desuden, at romerne brugte lejesoldater fra de nordeuropæiske germanske stammer. Daglønnen for en soldat i romersk tjeneste var ca. 1 denar. Man kunne altså også forestille sig, at mønterne er bragt til Danmark af en hjemvendt lejesoldat. Alternativt kan de også være taget fra romerne som krigsbytte, da germanerne senere begynder at plyndre Romerriget. I denne forbindelse fortæller de antikke kilder også om betalinger for fred. De romerske kejsere kan altså have givet diplomatiske gaver til de nordeuropæiske stormænd for at skabe fred med regionen. Dette ses gravfundet fra Hoby oftest som et resultat af. Disse gavers prestigepotentiale kunne nemt være et resultat af, at de antydede en forbindelse til romerne og som et symbol på respekt herfra. 

 

Den sidste romerske mønt i Danmark er formentlig langt fra fundet. Det er derfor svært at fastslå, hvad vi kan finde bevis for. Ud fra de nuværende fund er disse overvejelser de mest sandsynlige gæt. Det er dog værd at overveje, om ikke der kan have været andet og mere i møntbrugen. Der er ikke fundet kopier af de romerske varer, omsmeltet sølv fra mønterne eller klippede mønter, der ellers kunne fastslå, at mønternes sølvværdi har været brugt. Der er ikke fundet kopier af de romerske varer - man har altså ikke taget fremgangsmåderne til sig, så man selv kunne fremstille lignende ting. Disse ting antyder, at dét, at det er romerske varer, er det, der gør dem værdifulde. 

 

Gisninger er desværre det tætteste, vi kommer på, hvor meget direkte kontakt, der har været mellem romerne og stammerne i det danske område. Der er dog ingen tvivl om, at Danmarks stammer har været en del af et handelsnetværk, som havde kontakt til romerne.