Møntskatten fra Tagesgård

Møntskatten fra Tagesgård

Møntskatten fra Tagesgård

 

Engang i løbet af 200-tallet e.Kr. blev en skat bestående af 110 romerske sølvdenarer begravet på en boplads nær Knuthenlund på Lolland. Mønterne, der formentlig var blevet samlet i et lerkar, blev gravet ned ved en stolpe i ét af bopladsens huse. Det har nok været meningen, at man skulle kunne finde dem igen.

 

Dette skete dog først omkring 1800 år senere, da en lokal amatørarkæolog vandrede hen over marken med sin metaldetektor. Mange hundrede års dyrkning af marken havde ødelagt lerkarret og spredt mønterne ud over et større område. Trods den hårdhændede behandling i jorden, var skatten dog i en særdeles god stand.

 

Mønternes alder spænder over en periode på omkring 200 år. De ældste er præget af Kejser Otho i år 69 e.Kr., de yngste af Caracalla i ca. 212 e.Kr. Størstedelen af mønterne er dog slået i det 2. århundrede e.Kr. under kejser Antoninus Pius. De må være nedlagt som en samlet skat på et tidspunkt i 200-tallet e.Kr.

 

Hvordan havnede de 110 sølvdenarer i en mark på Lolland? Om dette kan vi kun gisne. Man ved, at folk fra jernalderens Nordeuropa ofte tjente som lejesoldater i den romerske hær, og at dagslønnen for en soldat i romersk tjeneste var ca. én denar. Kan man forestille sig, at møntskatten repræsenterer en lollandsk lejesoldats udbytte efter et længerevarende ophold i romersk tjeneste?

 

Forbindelserne til Romerriget, som ses i gravene fra Hoby, Juellinge og Toreby, troede man forsvandt fra Lolland-Falster efter ca. 200 e.Kr. Herefter syntes rigdommen, og kontakten til romerne, at være gledet over til det sjællandske område. Møntskatten fra Tagesgård viser dog, at Lolland fortsat havde forbindelser til Romerriget i det 3. århundrede e.Kr. - selvom vi endnu ikke har fundet denne kontakt repræsenteret i gravene.

 

Kejser Titus-mønt (70-80 e.Kr.)

Kejser Titus-mønt (70-80 e.Kr.)

 

Den romerske denar

Denaren var en lille sølvmønt, som var kernen i det romerske møntsystem i omkring 400 år. I begyndelsen svarede dens nominelle værdi til metalværdien, men i løbet af de 400 år faldt værdien i takt med inflationen. Uden for Romerriget var mønternes værdi dog hele tiden bundet på metalværdien, da man ikke havde samme økonomiske system, som romerne. Langt de fleste romerske mønter fundet i Danmark er således sølvmønter, og hovedsageligt denarer. Der er ofte tale om blandede fund, det vil sige både nye og gamle mønter i samme skat, hvilket viser, at man var i stand til at få fat på ældre denarer, som havde en bedre lødighed end de samtidige mønter.