Hvad er østersøkeramik?

Skår af lerkar med karakteristisk ornamentik

Østersøkeramikken har en meget karakteristisk ornamentik.

 

Østersøkeramikken er en fællesbetegnelse for krukker, drikkekar, skåle og andre husholdningskar udsmykket med bølgelinier og furer, fundet på hele det sydlige Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

 

Østersøkeramikken er fremstillet af lokalt kalkfattigt ler, homogent magret med sand eller silt. Karformerne begrænses hovedsageligt til lukkede 9-12 cm høje serveringsskåle, 12-20 cm høje dobbeltkoniske opbevaringskrukker, samt større forrådskar. Endelig er der fundet enkelte 12-15 cm høje lamper, heraf nogle med hul fod, så lampen har kunnet monteres på en stang.

 

Den nybrændte keramik fremtræder oftest mørk gråbrun som resultat af en brænding på 500-600° grader. Den jordfundne keramiks ofte flammede farver skyldes sekundær opvarmning enten ved daglig brug eller i forbindelse med karrets destruktion. Karrene er strimmelopbyggede og efterbearbejdet på en kavalet (drejeskive). Efterbearbejdningen kan som oftest ses direkte på det afdrejede randparti eller indirekte gennem den indridsede ornamentik. Østersøkeramikken kan på grund af form, ornamentik og bundmærker givetvis udskilles i værkstedskredse, men der er aldrig foretaget en tilbundsgående analyse af materialet.

 

Enkelte af bundmærkerne kan afskrives som aftryk af drejeakslen fra den kavalet, karrene er efterbearbejdet på. Andre kan kun tolkes som en form for bomærker eller mestermærker. Bunden af Østersøkeramikken fremtræder ofte ru, idet karrene har stået til tørre på sand. På Lolland er der eksempler på, at keramikken i bunden har aftryk af strå eller blade, samt knust granit. På Sydsjælland er der eksempler på aftryk af tekstil i bunden.

 

Østersøkeramikken blev først og fremmest benyttet som kogekar, og udvikler sig derfor ikke meget gennem tid. Keramikken er derfor vanskelig at datere. I løbet af vikingetid er der en tendens til, at keramikken er bedre brændt, finere magret og generelt mere tyndvægget. I det yngre materiale dominerer fureornamentik og bølgelinjer, mens man i det ældre finder stempelornamenter, samt horisontale, kamornamenterede bånd med eller uden pålagte lister.

 

Middelalder _keramik _3

Tydeligt bomærke i bunden af et lerkar.

 

Østersøkeramikken kan, som den slaviske keramik, underinddeles i to hovedgrupper:

Tidlig Østersøkeramik: ikke drejet på drejeskive.Hvis der er bundmærker, er det som oftest aftryk af aksen. Bunden er plan, og karrene er uornamenterede eller kamornamenterede, datering ældre end 1000/1050.

Sen Østersøkeramik: den tidligste drejeskivekeramik, efterdrejet på kavalet, med konkav bund og bundmærker, typisk fureornamenteret, grov dateringsramme 1000-1300.