Fordyb dig i Hasselø-lejrens hverdagsliv og flygtningenes dagligdag

Sovesal på Hasselølejren

 

Hasselø-albummet er en samling af fotos fra flygtningelejren på Hasselø. Albummet består af 221 enkeltfotos, 2 panoramafotos og et enkelt løst foto. Alle fotos på nær ét er opklæbet i albummet.  Albummet har en smukt udskåret kasse og forside af træ, og kassen siges at være lavet af tømrer Kurt Wilcken Petersen med udskæringer af Franzmann Aster. 

 

Hasselølejren eksisterede fra 1945-1947 og husede tyske flygtninge, mange på flugt fra Den røde Hær og de tyske kerneområder i Østpreussen, der sidenhen blev delt mellem Polen og Sovjetunionen.

 

Albummets fotos viser dagliglivet i Hasselølejren; børn der leger, voksne der arbejder, underholdning til at fordrive tiden med og det store arbejde, der også blev gjort i lejren for at gøre tilværelsen i en flygtningelejr udholdelig. Fotografierne viser også besøg af bl.a. den danske flygtningeadministrations leder, fhv. minister Johannes Kjærbøl og borgmester Holger Brodthagen fra Nykøbing F.  

 

Du kan se billederne her (klik på hvert enkelt billede for større udgave): Hasselø-albummet

 

Vil du hellere se billederne på det centrale register, kan du gøre det her
  

Skriv: 01213 i feltet ”Journalnr.” og Hasselø Flygtningelejr i feltet ”Sagsoplysninger”, så kommer du direkte til albummet.

 

Søgning i det centrale register er gratis og det samme er billederne på museets hjemmeside.

 

Ønskes billederne i en højere opløsning til bogprojekter m.m. kontakt da venligst museet for evt. pris og tilgængelighed.

 

Husk at Kulturmindeforeningens årbog for 2017, Bag pigtråd,  omhandler netop Hasselølejren.