De polske roearbejdere – en polsk pige fortæller

Den polske pige Stefania fortæller her om sin første rejse til Danmark, hvor hun var landarbejder i de danske roemarker:

 

Jeg er fra en landsby ikke ret langt fra Kraków. Jeg rejste hjemmefra første gang i 1911. Vi havde kontakt til en tysker, som kom og samlede piger sammen - hvem som ville rejse til Danmark. Han kom om vinteren og tegnede kontrakter, og så rejste vi i marts måned. Vi rejste næsten et par dage eller tre. I Warnemünde måtte vi stå af og vise papirer, men de så ikke meget på dem. Jeg var ikke så gammel, og det var falske papirer jeg rejste på. Det var i 1911, og jeg var 13 år. Det første år var jeg på en gård ved Horslunde. Jeg arbejdede i roerne og i haven og boede på kasernen i Horslunde. Jeg rejste hjem igen om efteråret.

 

Stefania var én af de mange polakker, der kom til Lolland-Falster i årene 1893-1929 for at arbejde i roemarkerne for på den måde at tjene penge til familien derhjemme. Hovedsageligt var det unge polske kvinder, som de danske bønder og godsejere rekrutterede til det hårde arbejde med at luge og optage sukkerroer.

 

Dengang var det velkendt, at roearbejde var kvindearbejde. Pigerne boede på gårdene eller i særlige huse også kaldet "polakkaserner", som godsejerne fik bygget. Der var tale om sæsonarbejde og de fleste polakker rejste hjem når roesæsonen sluttede i efteråret. Men mange polakker bosatte og giftede sig siden hen i Danmark og blev en integreret del af samfundet på Lolland-Falster som fx Stefania.