Teknik

Flydekranen Stærkodder. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.

Flydekranen Stærkodder blev bygget til anlæggelsen af Storstrømsbroen.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.

Museum Lolland-Falster følger byggeriet af den nye Storstrømsbro, foretager arkæologiske udgravninger og indleder i fællesskab med Museum Sydøstdanmark et undersøgelsesprojekt om broen som kulturmiljø.

 

Erfaringerne fra arbejdet med Lillebæltsbroen kom det nye byggeri til gode, også selv om der var tale om helt andre udfordringer. Selve konstruktionen af begge broer blev nemlig beregnet og udformet af de to ingeniører - professor Anker Engelund og banechef Holger Flensborg. Mens Lillebæltsbroen stod på op til 30 meter dybt vand, så var de dybeste grunde i Storstrømmen kun knapt 14 meter - til gengæld skulle broen være 3,2 km lang, mens Lillebælt kun strakte sig over 1,2 km.

 

I 1933 indgik Statsbanerne kontrakt med det engelske stål- og brobygningsfirma Dorman, Long & CO. Til konstruktionen blev der udskibet og anvendt 20.000 tons "chromador steel", der havde en særlig hårdhed. Broen bestod af hoveddragere, der spændte fra pille til pille, brobanen og længdedragere, der bar brodækket. Mellem hoveddragere og piller anbragtes mellemlejer, der skiftevis var faste og bevægelige. Storstrømsbroens store antal fag og mange bropiller gjorde det oplagt at samle fagene inde på land i stedet for at gøre det på vand. B&W fik derfor opdrag på at bygge en kraftig flydekran, der kunne løfte fagene på plads, og følgelig byggede man verdens stærkeste flydekran, som fik det mytologiske navn Stærkodder. Fagene der skulle løftes op på bropillerne bestod af svævefag og forankringsfag - sidstnævnte vejer 450 ton. 

 

På trods af de store tekniske udfordringer, der var (og er) ved brobyggeri, var man også begyndt at prioritere æstetikken. Før de store brobygningers tid byggede man broen først, og derefter kom så udsmykningen som oftest i form af nogle tårne ved brofæstet. Med opførelsen af Lillebæltsbroen ændrede ingeniørerne deres praksis, og prøvede ihærdigt at konstruere broens linjer, så de passede til det landskab, hvor broen skulle stå.

 

"I et land som vort skal broanlæg være smukke, for vi har jo ikke så mange af dem", udtalte banechef Holger Flensborg til Venstrebladet i 1937 om Storstrømsbroen.

 

Læs videre om de forandringer og forhåbninger, Storstrømsbroen gav anledning til