Vildveje og afkroge - Bøtø Nor Gl. Pumpestation

Indledning

Da den sidste is forlod Danmark for ca. 10.000 år siden, lå Sydfalster som en stor bakkekam, skubbet sammen af gletscherne. Det store sommerhusområde i dag, var tidligere vand. Her ud for Falsters østkyst opstod gradvist tre små sandøer, Langø, Bøtø og Bøtø Fang. Disse lukkede med tiden til og dannede den østlige side af det nor, der fik navnet Bøtø Nor. De mennesker, der bosatte sig i området og på øerne, levede af landbrug. Men den sandede jordbund egnede sig mest til græsning, og sandflugt og stormfloder betød, at livet ved Noret var barskt.

 

 

Tørlægning af Bøtø Nor

I slutningen af 1700-tallet blev der gjort forsøg på at tørlægge Bøtø Nor, men det mislykkedes. Ideen blev taget op igen, og i slutningen af 1850'erne på initiativ af den lokale godsejer, Edward Tesdorpf, Orupgård, dannedes ”Interessentselskab Bøtø Nors Udgravning". I 1860 påbegyndtes bygningen af et 19 km langt dige, gravning af afvandingskanaler og opførelse af en pumpestation således, at man i 1871 havde inddæmmet og tørlagt Bøtø Nor, et område på omtrent 5000 tønder land.

 

Området er stadig helt afhængigt af faste diger og afvanding, og Bøtø Nor Pumpelag er ansvarlig for anlæggets drift.

 

 

Stormfloden

Den 13. november 1872 ramtes Østersøområdet og også Sydfalster af en forfærdelig stormflod. De nye diger kunne ikke klare presset fra de store vandmængder, der kom fra Den botniske Bugt, og meget store områder af bl.a. Sydfalster blev oversvømmet. Vandstanden nåede op på ca. 3,5 m over dagligt vande. 54 mennesker omkom, og utallige af områdets gårde og huse blev ødelagt.

 

Der kom hjælp til genopbygningen fra hele Danmark, og stormfloden resulterede også i Digeloven af 1873, der betød, at staten gik ind i projekteringen af mere sikre diger.

 

 

Interaktivt kort med udvalgte steder, der er værd at se nærmere på. Du kan zoome ind og klikke på punkterne, for at læse mere om hvert enkelt.