Enggården ved Holsted Allé/Ringstedgade, Næstved

Langs Ringstedgade, fra rundkørslen ved Holsted Allé, har museet forud for offentligt byggeri i august foretaget forundersøgelser, som har resulteret i afrømning af ca. 7000 m2 muldjord.

Der er fremkommet adskillige hundrede anlæg, som synes at være spor efter aktivitet i yngre stenalder og bronzealder, ca. 4500 og ca. 500 f. 0. Velbevarede potteskår fra ca. 4500-4400 f. 0 viser, at der her færdedes nogle af de første generationer bønder på arealerne langs Susåen. Fundet fra den tidlige bondestenalder er et af de første, som museet har haft lejlighed til at undersøge. Et aflangt anlæg fyldt med sten, potteskår og sodet fyld kan måske være en grav.

Omkring anlægget så endvidere flere stolpehuller, som kan være spor efter en overbygning over graven, en form for dødehus. I andre anlæg er fundet keramik og brændte knogler, som sandsynligvis stammer fra kremerede begravelser fra ca. 500 f. 0.

Foto: Grav fra yngre stenalder

Grav fra yngre stenalder. Enggården ved Holsted Allé. Foto Lisbeth Gernager.