Ramsherred
Fra august til oktober overvågede Næstved Museum opgravning i forbindelse
med udskiftning af ældre fjernvarmerør i Ramsherred fra Ringstedgade til
Grønnegade. Udskiftningen sker i to etaper i løbet af 2008 og 2009. I år
skete udskiftningen på strækningen fra Nygade til Grønnegade.
Trods utallige ledningsarbejder i byens gadenet gennem de sidste årtier er
jordarbejderne i bl.a. Ramsherred ikke tidligere blevet overvåget af museet.
Der var nu en god chance for at klarlægge gadens historie og måske spore en
rest af gråbrødreklostret samt måske ikke mindst få ny viden om den
tidligere Munkesø, der har ligget i området omkring Grønnegade, Nygade og
Ramsherred.
Søen nævnes én gang i middelalderen skriftlig kilder: Ved midten af
1400-årene kaldes den 'Gråbrødrekær'.
En opfyldning af søen blev påbegyndt allerede i middelalderens slutning, men
afsluttedes først engang i 1700-årene. Opfyldningen af Munkesøen gjorde
plads for et nyt kvarter og en ny gade, nemlig Ramsherred. Navnet Ramsherred
dækkede i alle købstader, hvor det forekom, 'lidet agtværdige forhold', hvor
alskens pak holdt til (Otto Smith: Næstved 1135-1935, 1935 s. 66).
Gaden ses på Resens kort over Næstved fra 1660. Søen er ikke gengivet på
dette kort, men må have eksisteret i form af et fugtig og måske tilgroet
område. I alle tilfælde berettede rådmand Hans Klingenberg, at det i 1743
endnu var muligt at iagttage Munkesøen (Aage Andersen: Middelalderbyen
Næstved, 1987 s. 44).
Der er fundet spor af Munskesøen i forbindelse med udgravninger i 1970erne,
1980erne og 1990erne. Munkesøens afvandingskanaler er ligeledes iagttaget
flere steder i byen.
Der blev ved undersøgelsen ikke iagttaget spor efter Munkesøen endsige af
undergrunden. Der sås kun markante opfyldslag fra ca. 1600- og 700-årene i
den vestlige del i form af murbrokker og andet byggeaffald indeholdende
bl.a. dyreknogler, fragmenter af kridtpiber, enkelte munkestensfragmenter,
keramik samt en del fragmenter af grønglaserede kakler, der kan dateres til
1500-årene. Alt sammen påkørt i forbindelse med af opfyldningen af Munkesøen
op gennem nyere tid. Boringer har vist, at kulturlagene på dette sted er op
imod 4 meter tykke, så det var blot den øverste del af opfyldningen af søen,
der kunne ses i profilerne og i bunden af grøfterne.
Under den nuværende brolægning sås rester af 1800-årenes brolægning.