Vinstrup Hovgaard
Forud for en omgribende renovering af den gamle svinestald på Hovgaarden
overvågede Næstved Museum opbrydning af staldgulvet, idet der vurderedes at
risiko for at påtræffe fortidsminder på stedet.
Skriftlige kilder nævner 'Vinstrupgaard' flere gange i begyndelsen af
1400-årene. Gårdens ejere kendes fra slutningen af 1200-årene og frem til
1597, da Christian d. 4. giver befaling til at lade 'Husene på Vinstrupgaard
nedbryde'.
Hovgaarden formodes at rumme et middelalderligt voldsted, der dog ikke
kendes i detaljer (sb.nr. 040513-37). Der blev i 1878 undersøgt resterne af
et tårn på ca. 7x7 meter samt registreret spor af andre bygninger midt på
den flade borgplads. Tårnets fundament blev genfundet ved en undersøgelse
foretaget af Sydvestsjællands Museum i juni 2006 sammen med andre
bygningsspor og genstandsfund fra senmiddelalder og renæssance.
På Hovgaarden ses endnu resterne af et senmiddelalderligt anlæg i form af to
kældre opbygget i kampesten og munkesten. Endvidere er den østlige udbygning
delvis opført i genanvendte munkesten.
På næsset er der endvidere fundet spor af en boplads fra ældre stenalder (sb.nr.
040513-21).
Under svinestaldens gulv fremkom et massivt brokkelag udlagt i
forbindelse med byggeriet af stalden og støbning af gulvet. Der var mange
munkestensfragmenter i opfyldslaget. Der var forbavsende få fortidsminder
eller kulturlag at se, og undergrunden virkede meget omrodet, hvilket dog
til dels kunne skyldes det noget hårdhændede gravearbejde og kørsel med
maskiner undervejs i forløbet. Ved den allersidste afretning af jordlagene
til passende kote for det fremtidige støbearbejde fremkom i den
nordøstligste del af stalden et kampestensfundament samt brolægning fra en
større bygning.
Fundamentet havde retning mod nordvest, dvs. ud under staldens mure og ud i
terrænet samt mod sydøst ind under den nuværende gruekedel og boligen. Flere
steder omkring kampestenene lå brokker af munkesten. Mellem fundamentet og
staldens nordmur sås en samling af mindre sten, der tolkes som brolægning.
To større sten synes at markere fundamentet til en skillevæg.
På baggrund af munkestenene og de øvrige bygningsrester på stedet dateres
kampestensfundamentet til senmiddelalder eller renæssance.