Arløse Kirke
I Arløse lå der indtil 1562 en kirke, der var blevet grundlagt i den
tidlige middelalder. Kirken var anneks til kirken i Førslev, men det lille
sogn Arløse formåede efter Reformationen i 1536 ikke længere at udrede
midler til at holde præst. Samtidig søgte sognets befolkning over til
Førslev kirke, der havde bedre forhold.
Derfor blev det besluttet at nedrive kirken ved kongebrev af 31. august
1562. Byggematerialet skulle genbruges til Førslev kirkes forbedring. Men
Førslev kirke fik højst sandsynligt ingen materialer - i hvert fald blev
kirken ikke udvidet.
I ældre bygninger i Arløse har man kunnet finde gode munkesten - så kirken
blev sandsynligvis "fordelt" i landsbyen.
Efter aftale med ejeren foretog museets arkæologer en mindre udgravning i
september 2008, hvor tomten efter Arløse Kirke og kirkegård, der har ligget
på højdedraget syd for byen, blev lokaliseret.
Det viste sig, at nedrivningen af kirken i midten af 1500-årene har været
særdeles grundig, og at sporene efter kirken var derfor få. Der var blot en
kraftig fundamentsgrøft efter kirkens kor. Fundamentsten og al murværk var
fjernet. Af selve kirkens skib samt eventuelle tårn og våbenhuse fandtes
ingen spor. Det sandsynlige er derfor, at kirkeskibet har været opført af
træ, eventuelt bindingsværk, sat på syldsten.
Flere begravelser er overlejret af koret, hvilket betyder, at
begravelserne er ældre end koret, og dermed at kirken på et tidspunkt er
blevet udvidet. Det er ikke et ukendt fænomen, at man påbegyndte byggeriet
af stenkirken, mens den tidligere trækirke endnu stod. På denne vis undgik
man, at alteret kom under åben himmel og derved profaneredes. Hvor man
normalt har fortsat byggeriet af stenkirken efter korets fuldendelse, ja så
er man i Arløse åbenbart aldrig nået længere, dvs. haft råd til at fuldføre
byggeriet af stenkirken.
Kirker af træ og bindingsværk var ikke et helt sjældent fænomen i
middelalderen og renæssancen. De er blot blevet revet ned og forsvundet ud
af vores bevidsthed.
Ved undersøgelsen lykkedes det at fastslå kirkegårdens udstrækning. Mod nord
og syd fandtes spor efter grøfter, der har adskilt kirkegården fra
omgivelserne. Mod øst kunne ingen af nedgravningerne tolkes helt klart som
afgrænsninger i form af grøfter, ligesom alle spor efter kirken og
kirkegården i vest var forsvundet. Fund af begravelser i en vis udstrækning
omkring kirken var ligeledes med til at klarlægge kirkegårdens størrelse.
Erosion fra plateauet og ned over marken har forårsaget, at der omkring
kirketomten kun findes et sparsomt muldlag. Det betyder desværre, at
begravelser her er stærkt forstyrret af ploven. Flere steder sås endda dybe
plovfurer i undergrunden, der gjorde det vanskeligt at erkende nedgravninger
som f.eks. stolpehuller.
Som sidegevinst fremkom sporene af et gårdsanlæg ved siden af kirken,
hvilket også er særdeles interessant. Måske vi her har sporene af en
stormandsgård fra middelalderen? Endvidere fandtes to brandgrave, der
muligvis kan dateres til bronzealderen.
Tiden tillod desværre ikke en grundig undersøgelse af alle de fremkomne
anlæg og begravelser, men målsætningen om at lokalisere tomten af Arløse
Kirke blev til fulde opfyldt.
Se flere fotos på
Arløse Landsbylaugs hjemmeside
Se også indslag fra TV2-Øst fra 28. september
Gammel kirke genfundet