Næsby Kirke

Foto fra undersøgelsen ved Næsby Kirke
Den ryddede tomt efter præstegårdens udlænger.
Foto: Næstved Museum..

Fra juni til september 2010 undersøgte Næstved Museum for Næsby kirkes menighedsråd et byggeareal tæt ved Næsby kirke. På stedet lå tidligere den oprindelige præstegård, hvor kun stuehuset nu er bevaret. Lige udenfor kirkegårdsmuren, øst for kirken, opføres nye graverfaciliteter.

Traditionelt kan der altid træffes spor af middelalderlige eller endnu ældre bosættelser og begravelser nær vore middelalderkirker. Derfor krævede alle anlægsarbejder sådan et sted stor arkæologisk bevågenhed.

En stor del af Næsby sogn er udpeget til kulturarvsareal af national betydning. Det omfatter bl.a. selve landsbyen med den usædvanlig store kirke og tidligere herregård, der i 1500-tallet udflyttes til Næsbyholm.

Der er tidligere udført arkæologiske undersøgelser i forbindelse med udgravning til en olietank i 1967, syd for præstegårdens stuehus. Her blev der påtruffet kraftige øst-vestorienterede kampestensfundamenter, som var omgivet af kulturlag fra renæssancen.
Fundamentet hvilede på kulturlag fra middelalder og kunne stamme fra den nu forsvundne Gamle Næsbygård, anlagt i middelalderen og sandsynligvis nedlagt i det 16. årh. Man kendte ikke storgårdens eksakte placering, men området lige øst for kirken var et meget sandsynligt sted, understreget af det tidligere påtrufne fundament.

Ved undersøgelserne i sommeren 2010 blev der gjort fund, der kunne bekræfte vore antagelser.
Der fandtes udbredte kulturlag på op til en meters tykkelse samt middelalderlige bygningsrester i form af stenfundamenter. Der kan meget vel være tale om rester af den tidlige storgård, tilhørende den oprindelige kirke fra 11-1200-tallet. I lagene fandtes bl.a. gulvflisefragmenter, skår af Østersøkeramik, rødgods (lertøj) og borgerkrigsmønter af sølv.
Alene gulvfliserne viser os, at det har været en formuende gård, da kun rigere folk brugte gulvfliser i deres boliger.

Der fandtes også en jordfæstebegravelse. Orienteringen øst-vest viser os, at der må være tale om en kristen begravelse. Østenden af graven var hovedformet, og sammen med armstillingen kunne det tyde på en tidlig middelalderlig grav.
Graven var placeret under den nuværende kirkegårdsmur, og må således have ligget udenfor en tidligere kirkegårdsmur. Denne placering gør at vedkommende formodentlig er en selvmorder, en rakker eller lignende, der ikke måtte ligge i indviet jord. Skelettet vil blive analyseret på Panuminstituttet i København.
En antropologisk analyse vil være betydningsfuld for stedets historie og kan forhåbentligt afklare, om personen evt. var henrettet. En kulstof-14 datering vil vise skelettets datering, der samtidig vil være ældste mulige datering af den nuværende kirkegårdsmur.

Skelet

Skelet under nuværende kirkegårdsmur.
Foto: Næstved Museum.

På stedet fandtes også spor af bosættelser fra oldtiden, som viser, at der har været aktivitet på stedet også før kirkens tid. I området omkring Næsby er der tillige gjort adskillige fund med metaldetektor af bl.a. sølvmønter fra vikingetid, samt helgenamuletter, mønter, lodder, redskaber og beslag fra middelalder.
Næsby har således været et centrum for rigere bosættelser både i vikingetid og middelalder.