Arbejdet ved omfartsvejen

Arkæologer gør spændende fund under den kommende østlige omfartsvej.

Forud for etableringen af den kommende østlige omfartsvej omkring Næstved er arkæologer fra Næstved Museum i gang med udgravningen af 10 lokaliteter med spor fra fortidens mennesker.
Museet har periodevis i 2007, 2010 og 2011 lavet forundersøgelser på de berørte områder og er nu i gang med de egentlige arkæologiske udgravninger. Fundene er fra alle perioder af forhistorien, helt fra stenalder til middelalder og giver et godt indblik i de bebyggelsesmønstre der har været i området omkring Næstved.

De ældste arkæologiske spor i udgravningen er blevet gjort i Kalby Ris skoven, hvor der er fundet en økse fra den kultur der kaldes Maglemosekulturen, som er en del af jægerstenalderen og er ca. 10.000 år gammel.
Øksen er en såkaldt kerneøkse og er meget groft tilhugget. Udover kerneøsken er der ved Rønnebæksholm og ved Øverup fundet gamle vandhuller eller våde lavninger der er blevet opfyldt med keramik i bondestenalderen for omkring 5.000 år siden.

Figur 1: Kerneøkse fra Maglemosekulturen. Foto Jens Olsen, Næstved Museum.
Figur 1: Kerneøkse fra Maglemosekulturen. Foto Jens Olsen, Næstved Museum.

Fra overgangen mellem yngre stenalder og ældre bronzealderen for ca. 4.000 år siden er der fundet spor af en boplads tæt ved Rønnebæk. På den lille holm er der fundet en masse stolpehuller fra de huse datidens mennesker boede i. Ikke langt fra husene ligger to gravhøje og vi regner med at disse gravhøje har været begravelsesplads for de mennesker der har boet på denne plads. Men pladsen ved Rønnebæk har ikke kun været benyttet til beboelse.

På et tidspunkt i bronzealderen er der blevet afholdt en kultisk ceremoni. Ved disse ceremonier er der blevet lavet mad i store kogestensgruber der lå i lange rækker. En kogestensgrube har fungeret som en ovn ved at man gravede et hul i jorden, hvori der blev lagt sten og brændsel. Når stenene var blevet varmet op og ilden gået ud, blev maden lagt ned mellem stenene og for på den måde at blive varmet op. En lignende ceremoni er blevet afholdt ved Øverup, hvor der også er en stor koncentration af kogestensgruber.

I området mellem Køgevej og Ringvejen er der fundet bebyggelse, måske en lille landsby fra ældre jernalder 500 f. kr. til 400 e.kr. Husene er store treskibede bygninger med indre tagbærende stolper. Husene har været bygget af egetræ og væggene har været lerklinet. Omkring husene er der fundet store gravede huller der er blevet opfyldt med affald af husenes beboer. Sådanne gravede huller kaldes affaldsgruber.

Syd for Rønnebæk er et større område med bebyggelse fra den yngste del af jernalderen og fra vikingetiden blevet lokaliseret. Området har været en lille landsby, måske forgængeren til Rønnebæk. Sporene fra landsbyen strækker sig over 500 meter og rummer både huse og værkstedsområde. Ved et af husene er der blevet fundet en smuk næbfibel, der er en type dragtnål jernalderens kvinder brugte til at holde deres tøj på plads. Næbfiblerne var højeste mode omkring år 600 e. kr.

Figur 2: Næbfiblen fundet af metaldetektorfører Peter Henriksen. Fiblen dateres til ca. 575-625 e. kr. Foto Jens Olsen, Næstved Museum.
Figur 2: Næbfiblen fundet af metaldetektorfører Peter Henriksen. Fiblen dateres til ca. 575-625 e. kr. Foto Jens Olsen, Næstved Museum.

Ved Øverup tæt på jernbanen er der fundet en gård fra middelalderen. Tæt ved gården er der fundet nogle fine stykker blyglaserede keramik fra et lille kar der daterer gården til 13-1500.

De arkæologiske udgravningen fortsætter sommeren og efteråret over og vi håber på at få en masse ny viden om områdets historie.
 




 

 



Pressen skriver om omfartsvejen:

Mystik ved omfartsvejen

Spændende fund