Fund med metaldetektor fra Næstved Kommune

af Inger Bech Hebelstrup

I denne artikel præsenteres resultaterne af en undersøgelse foretaget i foråret 2010 omkring metaldetektorfund fra Næstved Kommune. Undersøgelsen er udført af arkæolog, mag. art. Inger Bech Hebelstrup, for Næstved Museum.

Fundspredning
I løbet af de sidste 10 år er der i Næstved Kommune fremkommet metaldetektorfund fra 85 lokaliteter. Disse 85 fundsteder ligger indenfor 25 sogne. Da der i Næstved Kommune er i alt 42 sogne, betyder det, at der mangler detektorfund fra 17 sogne. Hvad er grunden til det? Har der ikke boet mennesker i disse sogne i middelalderen og forhistorisk tid? Jo, selvfølgelig har der det. Udbredelsen viser udelukkende, hvor der er gået med detektor. I 9 sogne er der kun registreret én detektorlokalitet, mens der i de resterende 16 sogne er mellem 2 og 8 detektorlokaliteter (se kort). Dette er i høj grad også et udtryk for, hvor de mest aktive detektorførere bor og opererer. Næstved Museum har kontakt til 9 detektorførere, hvoraf de 3 for tiden netop er meget aktive.

Undersøgelsen viser, at der i Næstved Kommune er flere bræmmer af sogne som detektorførere og amatørarkæologer med fordel kunne undersøge. Således kunne fundbilledet indenfor Næstved Kommune ikke kun afspejle detektorførernes aktivitets radius, men også tidligere tiders liv og aktiviteter.

Figur 1 : Sogne med fundlokaliter opdaget med metaldetektor
Figur 1 : Sogne med fundlokaliteter opdaget med metaldetektor

Metode
Detektorførerne bruger i dag moderne metaldetektorer og GPS-opmålinger. På denne måde bliver fundene målt ind med det samme. Hvert fund får sit eget nr. og bliver lagt i en pose og afleveret på museet sammen med kort. Fundoplysninger, data om finder o.l. Når det foregår på denne professionelle måde, er detektorførerne til stor hjælp for museet, som får et godt overblik over, hvor der er fundlokaliteter.

Genstande opdaget med detektor kan være med til at fortælle, hvor langt ploven går ned i mulden. Det er vigtigt, fordi vi på denne måde får en fornemmelse af, hvordan fortidsminderne har det og hvilke perioder vi kan forvente at støde på ved en eventuel udgravning.

Genstande
Og hvad finder detektorførerne så? En gennemgang af detektormaterialet viser, at de fund der især sendes ind til danefævurdering, er mønter og smykker. Bliver fundene vurderet som danefæ får finderen en dusør, endvidere bliver fundet bestemt og dateret. Læs mere om danefæ her .

Ud over smykker og mønter finder detektorførerne mange andre metalgenstande, som kan være til stor hjælp i den videre forskning i egnens historie. En gennemgang af metalgenstandene viser, at der bliver fundet rigtig mange beslag og spænder. Disse kan have siddet på mange forskellige genstande f.eks. diverse beholdere, bøger, seletøj, knive, knivskeder, bælter, smykker m.m. fra oldtid, middelalder og nyere tid.

Figur 2 : Beslag fundet ved Vester Egesborg, middelalder-nyere tid.
Figur 2 : Beslag fundet ved Vester Egesborg, middelalder-nyere tid.

Desuden findes der en del manperler af bly, samt tenvægte og lodder af bronze/jern. Manperler benyttes til at flette ind i hestens man, tenvægte bruges ved spinding af uld og lodderne bruges til vægtbestemmelser.

Figur 3 : Manperle fundet ved Vallensved, vikingetid (750-1050 e. 0.).
Figur 3 : Manperle fundet ved Vallensved, vikingetid (750-1050 e. 0.).

Der findes mange knapper til beklædning, men også til møbler, seletøj, beholdere o.lign. Endelig fremkommer der meget bronzeblik (tynde stykker bronze), små bronzestykker og bronzesmelt. Det kan være svært at bestemme, hvad deres funktion har været. Findes der meget i et område, kan der være tale om bronzeskrot fra en værkstedsproduktion, hvor bronzen senere skulle omsmeltes. Men der kan også være tale om f.eks. beslag, som nu er slidt itu eller ødelagt til ukendelighed.

Af smykker er der primært fremkommet fibler. Fibler er brocher. Ud over at pynte, blev de ligesom sikkerhedsnåle brugt til at holde dragten sammen og på plads. De fundne fibler findes i mange forskelle former og er af bronze. Selve nålen var normalt af jern. Den finder man sjældent. Måske er nålen knækket, fibulaen tabt og på denne måde havnet i jorden. En ligeså god forklaring er at nålen er rustet væk efter de mange år i jorden. Jern forgår nemlig meget lettere end bronze og andre metaller. Fiblerne dateres hovedsageligt til yngre germansk jernalder (550-750 e. 0). Dette tyder på, at landbrugspløjningen i Næstved Kommune endnu ikke er nået ned i lag fra ældre jernalder.

Figur 4 : Dyreformet skålfibula fundet ved Arløse, 700 årene e. 0.
Figur 4 : Dyreformet skålfibula fundet ved Arløse, 700 årene e. 0.

En gennemgang af de indleverede mønter viser, at der er en stor spredning i mønternes datering og type. Dog er der en overvægt af borgerkrigsmønter. En borgerkrigsmønt er den traditionelle betegnelse for en dansk mønt fra perioden 1241-1330'erne. Det var en periode præget af politisk uro. Mønterne blev efterhånden groft prægede og havde til sidst et meget lavt sølvindhold. Mønterne er meget små og ofte næsten firkantede. De blev sandsynligvis produceret i millionvis. Derfor er de ret almindelige. De borgerkrigsmønter, som har været til danefævurdering på Nationalmuseet, henføres hovedsageligt til Erik Menved (1286-1319) og Christoffer II (1319-32).

Figur 5 : Borgerkrigsmønt fundet ved Assenhøj, 1241-1332 e. 0.
Figur 5 : Borgerkrigsmønt fundet ved Assenhøj, 1241-1332 e. 0.

Et af de ældste metaldetektorfund fra vort område er en celt /dølleøkse fra den yngre bronzealder. Der er tale om en hul økse, som formentlig har været et arbejdsredskab. På indersiden af den viste celt er der en lodret liste på begge bredsider. Sådanne lister skulle støtte øksehovedet, så det ikke drejedes på skaftet. Celte med disse lister dateres hovedsageligt til 800-700 f. 0.

Figur 6 : Celt fundet ved Bendslev, 800-700 f. 0.
Figur 6 : Celt fundet ved Bendslev, 800-700 f. 0.

Et af de mere specielle fund er de såkaldte runebreve /blyamuletter. Det er en amulet fra middelalderen, hvorpå der er ristet runer. Teksten kan være en længere latinsk teksk, en kristen bøn som afværge mod sygdomme og andet ondt. Indeni kan der også være tekst, så man må forestille sig, at den oprindelig har kunnet åbnes. Hvad der står ved vi endnu ikke, men spændende er det. Svaret får vi, når konservatorerne forsigtigt åbner brevet.

Figur 7 : Runebrev/blyamulet fundet ved Vrangstrup, 1100-1500 e. 0.
Figur 7 : Runebrev/blyamulet fundet ved Vrangstrup, 1100-1500 e. 0.

Undersøgelsen har vist, at detektorfundene langt fra er ens. De er forskellige i materiale, i tid, i deres funktion og størrelse. De mange forskelligartede detektorfund viser stor aktivitet i vores område gennem oldtid, middelalder og nyere tid. De er en vigtig fundgruppe, som nuancerer vores viden om datidens samfund. Fundene var endnu ukendte, hvis vi ikke havde vores dygtige detektorførere. Metalfundene giver os mulighed for at fortælle endnu flere gode historier om tidligere tider i Næstved Kommune.