Udgravning i Farvergade i 1986

Næstved Museum gennemførte i 1986 en stor arkæologisk undersøgelse i tomten efter Farvergade 7,9 og 11. Udgravningen varede to måneder og blev flere gange besøgt af den lokale tvstation, TVNæstved.

Normalt er Næstved Museums udgravninger dokumenteret ved rapporter, tegninger, fotos og genstandsfund, men for første gang har Næstved Museum en udgravning, der er dokumenteret på film, hvilket giver en fantastisk chance for at genopleve udgravningens forløb og de fund, der blev gjort på stedet fra start til slut.

I den første udsendelse fortæller museumsinspektør Palle Birk Hansen om tidligere udgravninger i Farvergade, om hvorfor der skal foretages en udgravning i 1986, og hvad museet forventer at finde på stedet.

I de følgende afsnit følger man udgravningen, og får en fornemmelse af hvilke spændende fund og konstruktioner fra germansk jernalder og frem til nyere tid, der er gjort på stedet. Det er arkæolog og udgravningsleder Jens Erik Petersen, der beretter om de mange fund.

God fornøjelse!






(filmklip i wmv-format)