Fund

Næstved Museum samarbejder med flere amatørarkæologer og detektorførere, som jævnligt indleverer spændende nye fund til museet.

Har du lyst til at prøve at finde oldsager, kan museet give dig gode råd og evt. formidle kontakt til andre amatørarkæologer og detektorførere.
Det er vigtigt, at du også læser om reglerne for Danefæ her på siden.

Herunder vises nogle af de fund, som er indkommet til museet.

Dirhem

Mønten er en islamisk sølvmønt, en dirhem, som er fundet ved Næsby.

Mønten har en kufisk indskrift, opkaldt efter den gammel-arabiske ruinby Kufa i det sydlige Irak.
Kufisk skrift er karakteriseret ved geo-metriske linjer, og er brugt i indskrifter, fx den ældste kendte fra 691 e. Kr. i Klippe-moskéen i Jerusalem, i håndskrifter af Koranen samt på mønter og andre genstande af metal, keramik og tekstil.
Islamiske mønter fandt vej til Skandinavien i vikingetid som led i kontakter med Rusland, enten via handel, afgiftsbetaling eller ren plyndring. Mønten kan dateres til ca. 900 e. Kr. og er Danefæ.

Dragtsmykke

Dragtsmykke (fibula) fra Aversi, 600-tallet e.Kr.

Dragtsmykket har været båret af en kvinde, og har holdt sammen på dragten.

Seletøjsbeslag

Seletøjsbeslag fra Vester Egesborg, 600-tallet e. Kr.

Beslaget har siddet som pyntebeslag på seletøjet fra en hest, som har tilhørt en velhavende person.

Knudeflettet sølvperle

Knudeflettet sølvperle fra Rejnstrup, fra yngre jernalder-vikingetid,
ca. 400 - 1050 e.Kr.

Perlen kan have siddet i en halskæde sammen perler af glas.

Helgenamulet

Helgenamulet fra Sandby, 1100-tallet e.Kr.

Der er tale om et smykke fra 1000-1100-tallet, fremstillet af bronzeblik, som derpå er forgyldt. Smykket har haft et nålefæste på bagsiden, så det har kunnet hæftes på dragten. Forneden ses et øsken, hvor der har kunnet hænge en lille kæde. På den måde har man kunnet bære to smykker, som har kunnet være indbyrdes forbundet med en kæde. Da der netop er fundet to sådanne smykker ved Sandby, viser det, at det også har været muligt i dette tilfælde.

På det viste smykke ses en hellig person efter byzantisk forbillede. Det Byzantinske Rige opstod ca. 350 e. Kr. omkring Konstantinopel, det nuværende Istanbul, og eksisterede frem til 1400-tallet. Særligt hellige personer kunne ophøjes til helgener, hvilket stadig praktiseres indenfor den katolske kirke.
Ofte ses sådanne figurer i bedestilling med udbredte halvt løftede arme, så skikkelsen danner et kors, og med håndfladerne holdt op mod beskueren. Det kaldes en orant, et bedende menneske. I oldkristen og byzantinsk kunst ses Jomfru Maria ofte afbildet som orant.

På smykket fra Sandby ses personen dog ikke som bedende. Billedet viser en person med halvlangt hår, tilsyneladende iført en kappe eller dragt med udsmykkede bånd.
Det er usikkert om der er tale om en mand eller kvinde.
Måske har helgensmykket forbindelse til en helligkilde, som man ved har været i området. Helligkildernes vand ansås for helbredende, og ved kilderne ofrede man genstande , bl.a. mønter og afholdt kildemarkeder.