Arkæologien på Næstved Museum

Foto fra udgravning

Næstved Museum varetager arkæologien i Næstved Kommune, der siden kommunalreformen i 2007 består af tidligere Fuglebjerg, Suså, Holmegaard, Fladså og Næstved kommuner.
Med kommunalreformen har Næstved Museum overtaget ansvaret for arkæologien i tidligere Fuglebjerg Kommune fra Sydvestsjællands Museum i Sorø.
Den ny Næstved Kommune er arealmæssigt Sjællands største kommune med i alt 683 km2, hvorfor museets virkeområde er ganske omfattende.

Arbejdet i museets arkæologiske afdeling spænder over en bred vifte af opgaver.
Vi varetager udgravninger rekvireret af offentlige og private, nødudgravninger og - i det omfang ressourcerne tillader det - egne planlagte udgravninger.
Museets arkæologer publicerer undersøgelsesresultaterne i rapporter, artikler og foredrag.

Vi besvarer mange henvendelser fra myndigheder og borgere, varetager formidlingsopgaver samt deltager i netværk og samarbejder kollegialt og på tværs af faggrupper på regionalt, nationalt og internationalt niveau.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvad enten du har fundet noget eller vil vide noget om fortiden. Du kan kontakte os her på hjemmesiden, ringe til os - eller kigge forbi.

Du kan klikke på fanerne til venstre og se hvad vi har undersøgt de senere år - og hvad vi netop nu er ved at undersøge. Er du kommende bygherre, så klik på fanen "Før du graver".

Velkommen hos arkæologerne på Næstved Museum!




Han levede hårdt for 900 år siden……og døde i unåde!

Skelet fra udgravning ved Næsby Kirke analyseret på Antropologisk Laboratorium
Læs mere her


Uglehøj grusgrav

I april 2010 fandt nogle drenge et fragmenteret menneskekranie i Uglehøj grusgrav syd for Næstved.
Læs mere her