Museumshaven - nye beboere


Ildtæger på Helligåndshusets sydmur.

I september 2010 fik vi nye beboere i Museumshaven. En flok smukke rød-sorte biller var beviset på, at ét eller flere individer af insektet havde holdt indflytning i sprækker i Helligåndshusets varme sydmur tidligere på året.
Studier på Internettet afslørede hurtigt, at der er tale om ildtæger, Pyrrhocoris apterus af ordenen Hemiptera eller næbmundede insekter, som omfatter bl.a. tæger og cikader. Se fx www.fugleognatur.dk eller søg ildtæge på Google.

Ildtægen er i Danmark en ny borger, som stammer fra sydligere himmelstrøg. Den første sikre forekomst fra Falster er fra 1936, og der er i dag en vis udbredelse på Falster og Lolland. I 1994 blev den observeret på Bornholm, i 2006 nåede den til Fyn. Også i det østlige Skåne er den observeret. På Sjælland kendes en forekomst syd for Køge og en på Hornsherreds nordspids. Og nu altså i Næstved.
Man læser, at ildtægen foretrækker specielle planter: katost, stokroser og lindetræer. Nu er det så heldigt, at Museumshaven kan byde på både lindetræ og ikke mindst stokroser, som gror lystigt langs Helligåndshusets sydmur. Så alt er lagt til rette for ildtægens tilstedeværelse.

Sommeren 2011 har ildtægerne haft travlt med at formere sig. Det vrimler i år med nymfer og voksne, som udnytter solstrålerne på muren. Ildtægerne parrer sig i april eller maj. Hver generation holder kun et år. De fleste ildtæger kan ikke flyve, kun få, som regel hanner, får flyvevinger.
Ildtægerne holder af varme. Kolde vintre er en belastning for dem. Men vi kan konstatere, at de har klaret vinteren 2010-2011 i fin stil i Museumshaven. Populationen er væsentlig større i 2011 end sidste år. Men de manglende flyveegenskaber og kuldefølsomheden betyder, at ildtægerne er rubriceret i forhold til rødlisten som NT = næsten truet. Se www2.dmu.dk  Ildtægerne er i Danmark ved nordkanten af deres udbredelsesområde.

Foreløbig er der intet, der tyder på, at ildtægerne gør andet end at eksistere, spise og formere sig. Vi tror således ikke, at de gør skade på deres omgivelser. Medens vi venter på at få det endeligt opklaret, kan vi glæde os over de smukke farver på de små tæger.

Studerer man middelalderlige illuminationer, kan man finde ildtægerne som forårsbebudere. Derfor er vi særlig glade for ildtægerne i Næstved, hvor de hilser os på tværs af 500 års kulturhistorie. Det er jo heldigt, at netop Næstved Museum med sit middelalderspeciale skal have glæde af disse små juveler.

PBH oktober 2011

Fra "Le Livre des eches armoureux moralisees", Poitiers 1496
Bibliotheque National Paris,
MS fr. 143, fol. 198v.

Michael Camille:
The Medieval Art of Love, London 1998