Beskrivelse  af tidligere  særudstilling.
Udstillingen er ikke længere tilgængelige, men  udstillingsbeskrivelsen kan måske stadig have en interesse.

Neel Jans: Tro, Håb & Kærlighed

Særudstilling i Boderne: 2006

Foto fra udstillingen

Som en del af det nationale projekt Renæssance 2006 kan man i de kommende måneder se og opleve installationen Tro, Håb & Kærlighed af billedkunstneren Neel Jans i Næstved Museum - Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, Næstved.

At installere betyder at opsætte og tilslutte noget. Her er renæssancens visuelle udtryk tilsluttet den nutidig udtryksform installationen. Tro, Håb & Kærlighed tager udgangspunkt i kirkernes træskærerarbejder. Så koblingen mellem renæssance og nutid er også konkret.

Både inventaret i kirkerne og installationen er tredimensionale, dvs. de udstrækker sig i rummet. Men der en væsentlig forskel: Medens det her i udstillingen er beskueren, der er i centrum, var det i datidens kirkerum Gud, som var centrum. Man lyttede altså ikke kun til præstens ord, men så også på prædikestole og altertavler de mange dyder, der var fremstillet med deres respektive attributter, fx et anker som symbol for håbet.

Foruden at være et dekorativt element skulle dyderne også opfordre menigheden til at stræbe efter den rigtige - kristne - moral. Men dyderne er også aktuelle i dag. Løsrevet fra den religiøse sammenhæng kan man i stedet bruge ordet dannelse, hvori begreber som mådehold og retfærdighed stadig indgår. Udstillingen er derfor suppleret med et spørgeskema, som findes nederst på denne side .

" I kunsten forbindes ordet renæssance med komposition. Alt er nærmest arkitektonisk opbygget med orden og rytme. Grundformen i Tro, Håb & Kærlighed er et kors, som danner et rum i rummet. Et tænkerum med søjler, podier med ikoner og symboler for de syv kardinaldyder", siger Neel Jans.
 
" Både på ikonerne med motiver fra træskærerarbejderne og til de noget utraditionelle symboler på dyder af plysstof er brugt samme farver som i kirkerne. På strimlerne, der danner søjlerne, er der knuder. Og de refererer ikke til renæssancen. Knuderne kan tolkes som nøgler, der både kan binde sammen og løse op. Med reformationen brød man med katolicismen, hvor man talte latin i kirken - den bundne knude.
Med reformationen og indførelsen af protestantismen ændredes ikke kun kirkernes udsmykning, men præsterne begyndte at tale dansk - en knude blev bundet op! Renæssancen var inspireret af antikkens idealer, og på den måde bindes forskellige tiders kulturer sammen."

Neel Jans tilføjer, at
"Tro, Håb & Kærlighed gerne må få os til at smile. Når vi går på museum, er vi vant til at blive mødt af forbud som: De udstillede genstande må ikke berøres. Det gælder også her. Men i dette rum er det både tilladt at grine og tænke!"
(Tekst v. Susanne Rose)

Se endvidere: Vi vil ikke have Tro, håb og kærlighed mere.