Beskrivelse af
tidligere særudstilling.
Udstillingen er ikke længere tilgængelige,
men udstillingsbeskrivelsen kan måske stadig have en
interesse.
5. september til 25. oktober 2009
Boderne

En særudstilling med nye malerier af billedkunstneren Neel Jans,
som indfanger stemninger i landskaberne omkring Susåen – og
oldsager fra samme landskab, udvalgt fra Næstved Museums
samlinger som udtryk for håndværk og kunsthåndværk.
I særudstillingen vises nye malerier af billedkunstneren Neel
Jans fra Lejre, som i denne sommer har indfanget stemninger i
landskaberne omkring Susåen – og oldsager fra samme landskaber,
udvalgt af museumsdirektør Palle Birk Hansen fra Næstved Museums
samlinger som konkrete, autentiske udtryk for forgangne tiders
håndværk og kunsthåndværk.
Landskaberne gemmer erindringen om årtusinder i sig. Bevoksning
og vådområder har ændret sig, men de dybe linier i landskabet
ligger der stadig fra tiden lige efter istiden. I 12-15.000 år
har mennesker færdedes i disse landskaber og efterladt sig levn
på bopladser, i grave og på markerne. Når vi står med
oldsagerne, kortsluttes tiden ved sær magi – denne dolk blev
skabt og brugt for 4.000 år siden, og den findes endnu!
Udstillingen vises i Næstved Museum - Boderne, Sct. Peders
Kirkeplads 8