Fiskeren og hans båd
Ejvind Petersen ved sit bådebyggeri i Viemose,
foto Jes Kroman.
Fiskernes fartøjer er gode kilder til belysning af den anonyme bådkultur, idet de som
regel er godt vedligeholdt både med maling, tjære og reparationer. Det er sjældent at se
fiskefartøjer overtrukket med glasfiber, det er en absolut sidste løsning. Fiskerne har
accepteret vedligeholdelsen som en del af deres job, vel vidende at manglende
vedligeholdelse kan betyde, at man mister livet.
Samtidig med dette praktiske syn på båden bemærker man hurtigt, at de fleste fiskere har en utrolig respekt og fornemmelse for deres fartøj.
Det bliver ligesom en del af familien, han kender dets baggrund. Har en fisker solgt en båd for år tilbage, kan man være næsten sikker på, af han ved, hvor den er i dag.
Havjagtjolle, bygget og anvendt af
Laurits Andersen i Vålse, ukendt fotograf.
Båden er ikke alene hans værktøj, men også i høj grad hans livsforsikring. Hans liv afhænger ofte af, at hans båd er stærk og stabil.
Fiskerne lever det meste af deres liv udendørs på havet eller på havnen. Her er man sammen med andre fiskere enten i arbejdsfællesskab eller også i almindeligt socialt samvær. Det kan være svært at skelne mellem arbejde og fritid. Fiskeriet bliver en livsstil.
Spørger man fiskerne selv, hvad der er så tiltrækkende ved deres erhverv, der jo både er vådt, koldt og farligt, ja, så er det gennemgående svar: friheden. Man bestemmer selv, hvad man vil og hvornår.
Dog er fiskeriet ikke længere helt så enkelt og romantisk. De seneste år har bragt et utal af love og forordninger, og fiskeriet er i dag besværliggjort af et utroligt papirarbejde. Tilgangen af unge til det mindre fiskeri er i dag hastigt aftagende, der er ikke mange unge, der vil acceptere det hårde arbejde og de usikre økonomiske udsigter.
© Næstved Museum
| Få tekst læst op
| Denne side opdateret: 25. maj 2010