GARDEHUSARREGIMENTET OG NÆSTVED Forrige side | Oversigt | Næste side
Garnisonsbyen Næstved
Med korte afbrydelser har der været garnisoneret soldater i Næstved lige siden 1684, og
fra o. 1700 har der været tale om rytterregimenter. Længst tid i byen fik det
rytterregiment, der fra 1842 hed 4. Dragonregiment. Regimentet kom til Næstved i 1796 og
var her med et par afbrydelser, til det blev nedlagt i 1923. Til brug for regimentet
opførte byen de første bygninger i den senere Grønnegades Kaserne, heraf ridehuset i 1799
og stalden fem år senere.
I 1913 kom yderligere et par fodfolksbataljoner til Næstved. De forlod byen sammen med
dragonerne i 1923 og efterlod stor bekymring for fremtiden. Der var dog stadig soldater i
Næstved, for Grønnegades Kaserne blev indtil 1969 anvendt af Rytteriets (fra 1951
Pansertroppernes) Befalingsmandsskoler. Derefter benyttede Gardehusarregimentet kasernen
som rekrutskole til 1977, og året efter overtog kommunen bygningerne, der efter en
istandsættelse blev indrettet til kulturelle formål.
Foto - fra Grønnegades Kaserne
I foråret 1937 dukkede der forlydender op i de lokale aviser om, at
Gardehusarregimentet skulle flytte fra København. Nu var der chance for, at Næstved igen
kunne blive garnisonsby. Flere byer forsøgte at blive nyt hjemsted for gardehusarerne.
Regimentets officerer havde gerne set Hillerød som ny garnisonsby på grund af den korte
afstand til hovedstaden, og der blev gjort en ihærdig indsats fra Hillerøds side, ivrigt
støttet af den lokale gardehusarforening, men det endte med at blive Næstved, der fik den
nye gardehusarkaserne.
Kasernen blev bygget øst for byen ved Kalby Ris. Lokale håndværksmestre fik de fleste af
entrepriserne, og det store byggeri stod færdigt i sommeren 1940. Det havde kostet 4,6
mill. kr. - mere end byens havn, der var indviet to år forinden.
Fotos - af Gardehusar- kasernen kort efter opførelsen.
Det gedigne og velproportionerede bygningskompleks ligger smukt ud mod
skoven, og det strenge indtryk mildnes i dag af store træer både langs indkørslen og i
kasernegården.
Det havde været planlagt, at Gardehusarkasernen skulle tages i brug under stor festivitas,
men tyskernes besættelse den 9. april kuldkastede planerne, og det blev ikke engang
gardehusarerne, der flyttede først ind på den nye kaserne den 1. juli, men derimod
Fodfolkets Befalingsmandsskoler, der som følge af besættelsen var blevet hjemløse.
Gardehusarerne kom først i slutningen af august, og det blev markeret den 1. september
gennem et stort idrætsstævne med deltagelse af både soldater og Næstveds idrætsforeninger
samt disciple fra Herlufsholm. Begivenheden samlede 3.000 tilskuere.
Gardehusarkasernen blev angrebet af tyske styrker om morgenen den 29. august 1943. Her
blev der som det eneste sted i landet ydet væbnet modstand fra de danske soldater, der dog
måtte overgive sig efter en kort kamp. Herefter anvendte besættelsesmagten kasernen frem
til befrielsen, og først den 12. maj 1945 kunne Gardehusarregimentet igen rykke ind.