GARDEHUSARREGIMENTET OG NÆSTVED Forrige side | Oversigt | Næste side

Kontaktudvalget

I 1947 oprettedes et kontaktudvalg, der havde til formål at udbygge kontakterne mellem Næstved garnison og by. Formanden for de Sydsjællandske Soldaterforeningers Centralsammenslutning, direktør Svend Holst, blev formand.

Det første synlige resultat af kontaktudvalgets arbejde blev pjecen Soldat i Næstved, som fra 1947 blev udleveret til de nye rekrutter ved Gardehusarregimentet samt til befalingsmandsskolernes elever. Pjecen var udarbejdet af Svend Holsts firma Sydsjællands Annoncebureau. Soldat i Næstved er et tidstypisk skrift, hvor man i en form, som måtte formodes at appellere til unge mennesker, prøvede at formidle organisationen Folk og Værns grundlæggende ideer om det moderne forsvar som et led i et demokratisk samfund.

Pjecen blev fra 1947 udleveret til de nye rekrutter ved Gardehusarregimentet samt til befalingsmandsskolernes elever.
Pjecen er oprindelig sat med Times størrelse 8.
En fotokopi af teksten ville være svært læselig og fylde uforholdsmæssigt meget rent datamæssigt, derfor er pjecen tekstscannet, tilrettet og konverteret til pdf -format.
Den "pjece" der her kan downloades er derfor ikke en kopi, men må betragtes som en afskrift der ligner den originale temmelig godt.

Download "soldat i Næstved"
(kræver Acrobat Reader)

Fra regimentets side bydes velkommen, og der bringes bl.a. en fortegnelse over Gardehusarregimentets mærkedage, noget som ved alle regimenter er et væsentligt led i plejen af identitet. Det civile lokale islæt består af en præsentation af Næstved by og omegn samt en liste over foreninger, restauranter, biografer, dansesteder, kirker, bibliotek, postkontor, sygehuse m.m. Der er endvidere formanende ord om at bruge fritiden til noget fornuftigt. Soldaterne skulle melde sig ind i de lokale idrætsforeninger og ikke hænge på værtshuse og restauranter, når de havde fri. Kontaktudvalget så også gerne, at soldaterne kom i private Næstvedhjem.

Men virkeligheden kom ikke helt til at stå mål med alle de smukke ord. Soldaterne har aldrig følt trang til at komme i private hjem. Det erkendes allerede i 1954, da kontaktudvalgets arbejde blev præsenteret i en artikel i BT. Svend Holst må indrømme, at netop dette punkt endnu ikke er lykkedes, og det skal der arbejdes på. En tidligere gardehusar skriver om tiden o. 1960: Jeg kender ikke noget eksempel på, at husarer har været indenfor i et privat hjem i byen - med mindre det var fjern familie, folk man kendte i forvejen eller hos en landsbypige (landsbypige er i denne forbindelse en pige, man har mødt på danserestauranten Landsbyen).

Det hørte også til undtagelsen, at soldaterne fulgte opfordringerne til at melde sig ind i lokale idrætsforeninger. Kasernen bød fra begyndelsen - og gør det stadig - på rige muligheder for at dyrke idræt i fritiden, og deltagelse i civile idrætsforeninger med faste træningsaftener kolliderer i alt for mange tilfælde med militærtjenestens vagter og øvelser.

Foto - Kustode-Madsen på Munkebakken

Kontaktudvalget arrangerede bl.a. byvandringer for at introducere rekrutterne til Næstved. Den 22. maj 1952 viste Næstved Museums kustode Jens Madsen rundt på Munkebakken. Et par drenge fulgte med. (NÆM)