"Guds Frygt og Retfærdighed"
- Danske lov 1683.
"Guds Frygt og Retfærdighed ere de tvende fornemste Støtter og Hovetpiller,
med hvilke Lande og Riger udj deris bestandige Flor og Velstand befæstis og
opholdis…"
Sådan skrev kong Christian V i indledningen til sin Danske Lov. Den var funderet
på Jyske Lov, men havde visse ændringer. Den indførte bl.a. dødsstraf for
spædbørnsdrab, og straffen for tyveri blev nu piskning og brændemærkning.
Gentagne eller større tyverier, fx af en ko, medførte strafarbejde på livstid.
Mord kunne ikke længere sones med bøder.
Efter Reformationen var det religiøse aspekt kommet til at fylde mere ved
henrettelser. Anger og syndsforladelse blev en vigtig del af processen. Det gav
sjælefred til både tilskuerne og den dømte.
Henrettelser udviklede sig til religiøse ceremonier, hvor præsten prædikede og
forsamlingen sang salmer. Forberedelsen af den dødsdømte og selve dagen for
henrettelsen var nøje beskrevet i Kirkeritualet fra 1685. Det fyldte hele 28
sider. Henrettelsen blev anset som en
soning
for forbrydelsen og en indgang til
paradiset.
Skam var en del af flere straffeformer. Ved offentlig piskning på byens torv (kagstrygning ) mistede man sin ære og hæderlighed. At blive dømt til hjul og stejle, var en højst vanærende behandling af den dødes krop.
(billede - findes bl.a. i Løn som forskyldt af Struense)