Kag og galge i Næstved

Foto: Lænke

               

Næstved har selvfølgelig både haft egen galgebakke og pæl eller kag til piskning. Kagen fungerede også med et halsjern som "gabestok" og stod derfor i hvert fald til 1788 på byens hovedtorv, Axeltorv, hvor folk kunne håne den udstillede. På torvet stod også træhesten, der blev brugt til afstraffelse af ulydige soldater.

Galgebakken lå i 1700-årene udenfor byen ved Vordingborgvej. Der var god plads i Næstveds tresidede galge, men det var også nødvendigt. De henrettede fik nemlig lov at hænge til skræk og advarsel - til de faldt ned af sig selv!

Et middelalderligt rettersted er påvist gennem fund af halshuggede skeletter på Amtmandsbakken.

Endelig ved vi, at Birgitte Prammands i 1630 blev dømt som heks og brændt levende uden for Østerport, dvs. mellem de to nævnte rettersteder.
 

Tegning af galge

Billede af galge. (findes bl.a. i "Næstved i middelalderen")