Historien om Mester Søren.
Mester Søren blev ansat som bøddel i Næstved mellem 1626 og 1629 og flyttede ind i byens bøddelhus ved Helligåndshusets kirkegård. Han var opvokset som forældreløs - en kvinde fortalte, hun havde efterladt ham som toårig i en skov ved Maribo. Hvordan han endte i Næstved, ved vi ikke.
Som byens bøddel tog Søren sig af henrettelser,
kagstrygning
og den slags; men
havde derudover også hvervet som skorstensfejer og natmand. Personligt havde
Søren dog ansat mænd til at tage sig af natmandsarbejdet, der bestod af tømning
af byens latriner og flåning af døde dyr. Søren var faktisk en holden mand, men
jobbet som byens bøddel gav ham en lav status i samfundet.
I Sørens hus holdt byens udstødte til, og der var liv og glade dage - ofte med
skyderi - både dag og nat. Til sidst blev Sørens syndige liv for meget for byens
borgere. Søren blev anholdt 1638 og anklaget for at bedrive hor ved siden af
ægteskabet med sin kone Eva. For at undgå straf måtte han love at afstå for
skyderi og utroskab.
Men Søren kunne ikke holde sig på måtten og stod i 1639 igen anklaget for
utroskab - denne gang også for at bedrive gudsbespottelse grænsende til
trolddom. Nu gik den ikke længere; Søren blev dømt til døden. Levende fik Søren
16. januar 1640 tungen revet ud (for gudsbespottelse), sit kønslem skåret af
(for hor) og hjertet revet ud af brystet (hjertet havde som sjælens bolig
forrådt hans sjæl.). Derefter blev liget lagt på hul og stejle - til skræk og
advarsel for andre.