Vægteren.
Vægteruniform (Næstved Museum)
Vægteren finder vi i omtalt i Københavns Stadsret fra 1294, men går måske
endnu længere tilbage.
Vægteren vågede, så skikkelige byfolk kunne sove roligt om
natten
. Han skulle
sørge for ro og orden samt forebygge og alarmere folk ved brand - en stor og
frygtet fare. Desuden skulle vægteren føre tilsyn med byens tiggere. Disse
udgjorde især et problem efter Reformationen, da de katolske klostre, som havde
taget sig af fattige og syge, var lukket.
Fra slutningen af 1600-årene, da byerne fik gadelygter, var det også
vægteren, der sørgede for at tænde, slukke og holde lamperne i orden. Derudover
var vægteren en slags arrestforvalter ved
byens fangekælder
. Her skulle den
pågrebne lænkes "i bolt og jern" og overvåges, så han ikke stak af. Fangehullet
skulle også gøres rent, men vægterne led ikke af rengøringsvanvid. Et fangehul
var en uhumsk affære.
Vægtergerningen gik i middelalderen på omgang blandt byens borgere. Kun adelige
og folk, som var fritaget ved kongelig gunstbevilling, slap for denne uglesete
pligt. I 1500-årene havde de fleste købstæder en fast, lønnet vægter. Lønnen var
lille og måtte ofte suppleres med andet arbejde. Dog måtte vægteren sammen med
resten af byens tjenere, bl.a. bødlen og bysvenden, kræve offer ("frivillig"
betaling) af byens borgere i julen.
Byerne havde flere vægtere, der stod under tilsyn af bysvenden.
Antallet
af
vægtere har varieret afhængig af byens størrelse og velstand. Selvom om byloven
gjorde vægteren ukrænkelig, har det dog ikke været et ufarligt job, og det var
derfor mere sikkert at gå flere sammen. Man kunne dog ikke altid stole på
vægteren. Han kunne blive fristet til at tage sig en lur eller få sig en tår
over tørsten i byens kro. Den burde egentligt være lukket, når anstændige folk
gik til ro, men en tørstig vægter har sikkert været til at tale med…
At være vægter var et af de såkaldte
"uærlige" erhverv
; de omgikkes
forbrydere og beskæftigede sig med det, der hørte natten til. Skikkelige folk
holdt sig inden døre om natten. I løbet af 1800-årene bliver vægterens omdømme
dog bedre.
Oprindelig havde vægteren til opgave at blæse i horn for hvert timeslag. De
kendte
vægtervers
kom først senere i løbet af 1600-årene. Morgenstjernen fik
vægteren først omkring 1750 - tidligere var hans våben et spyd eller en fork.
Vægterjobbet begyndte at forsvinde i slutningen af 1800-årene. Således blev
vægterordningen indstillet i København i 1863, mens Næstved havde sine vægtere
til 1919. Da blev vægterne erstattet af betjente - vægternes tid i Næstved var
forbi.
Vægtere fører mand rundt i den spanske kappe.
Den pensionerede vægter, Jørgen Jørgensen viser vægterdragten frem sammen med barnebarnet Elise.
se foto i nyt vindue
Jørgen Jørgensen var blandt de sidste vægtere i
Næstved. Her ses han som ung i vægterdragt sammen med sin kone Elise
Jørgensen.
se foto i nyt vindue