- byens historie i korte træk
Næstved tælles blandt de ældste byer i landet og er en af de største danske
byer i middelalderen. Byen er endnu i dag med sine godt 40.000 indbyggere en
af de større danske provinsbyer.
Næstved er en klassisk købstad og handelsby midt i et stort og frugtbart
opland. Næstveds rødder rækker tilbage i yngre jernalder, til perioden
omkring 4-500 e.0. I bunden af Næstveds kulturlag findes arkæologisk
kildemateriale fra denne periode under affaldslag fra vikingetid og
middelalder.
Byens navn Næs-tved rummer endelsen -tved fra jernalderen. Tved betyder
rydning i skoven (det samme udtrykkes i middelalderen typisk med endelsen
-rød). Næs kan referere til det særlige landskab med Ydernæs, Grimstrup Næs
og Appenæs, som de sejlende skulle passere for at komme op ad Susåen til
byen. Næstved betyder sandsynligvis "rydningen bag næssene".
Vi ved endnu ikke meget om den tidlige bebyggelse Næstved, som ligger i ly
mellem bakkerne Lerbjerget, Lisbjerget og Sandbjerget ned til bredderne af
Susåen. Jernalderens huse gemmer sig under byens moderne huse - det er
jernalderbyens affaldslag, som vi hidtil har haft mulighed for at undersøge.
I sen vikingetid og tidlig middelalder havde Næstved udviklet sig til en
stor by, der bredte sig på begge sider af Susåen. Bydelen på venstre åbred
hed i 1135 Store Næstved, bydelen på højre åbred Lille Næstved.
Stormandsfamilien Bodilslægten ejede store dele af Næstved i 1135 og lejede
gårdene ud. Roskildebispen havde indtægter af byens sognekirker Sct. Peder
og Sct. Morten, og kongen havde indtil 1140 indtægterne af byens torv og
byting. Hertil må vi regne med et indslag af frie borgere og en jordløs
underklasse. I 1135 og 1140 overgik en stor del af ejendommene og
indtægterne af byen Næstved til et nyt klostersamfund af
benediktinerordenen, Næstved Sct. Peders Kloster eller Skovkloster, som blev
stiftet 29. november 1135 af Bodilslægten med hjælp fra bisp og konge.
Frem gennem middelalderen hørte Næstved under Skovklosters herredømme.
Abbeden var Næstveds byherre. Den gamle torvekøbing udviklede sig til
egentlig købstad med byråd, egen byret (senest 1274) og (senest 1280)eget
byvåben med Sct. Peders nøgler til Himmeriges Port. Midt i 1200-årene kom
der nye kirkelige institutioner til den store by: Gråbrødreklostret o. 1240,
Sct. Jørgensgården i Aaderup senest 1261, Sortebrødreklostret før 1266.
Civitas Nestvediensis var i fuld vigør! I 1200-årene rangerede Næstved i
størrelse og skattegrundlag som nummer to lige efter stiftsbyen Roskilde -
før København og alle de andre sjællandske byer.
Næstveds opland er en ældgammel bygd, hvor man siden oldtiden har dyrket
korn og opdrættet kvæg som en væsentlig del af det økonomiske grundlag for
den senere købstad Næstveds blomstring. Oplandets grænse ligger typisk ca. 2
mil eller ca. 15 km fra byen, den maksimale afstand, som bønderne kunne
tilbagelægge morgen og aften på en torvedag, når de også skulle have tid til
at handle på torvet. Næstved har siden middelalderen haft faste torvedage
onsdag og lørdag, så selv torvedagene er i Næstved et middelalderligt
kulturminde!
I 1300-årene kontrollerede holstenerne i en periode Næstved med støtte i
borgen Husvolden i sydkanten af byen. Valdemar Atterdag indtog Husvolden i
1345. Slaget ved Næstved i 1259 og Krigergraven på Sandbjerget, hvor de
sønderhuggede kadavere af 60 tabende krigere blev nedkulet omkring 1300, er
andre minder om militære aktioner ved Næstved.
Endnu et par kirkelige institutioner kom til byen sidst i 1300-årene, nemlig
Helligåndshuset fra ca. 1390 og et nonnekloster af dominikanerordenen på
Gavnø lige efter 1400. Næstved udviklede sig fortsat, bl.a. i kraft af tætte
handelsforbindelser med Lübeck. I løbet af 1400-årene overtog kongen gradvis
herredømmet over Store Næstved, som nu igen blev kongelig købstad, medens
Lille Næstved blev transformeret til landsby under Skovkloster. 1400- og
1500-årene var Næstveds storhedstid, hvor adel og rige købmænd byggede mange
grundmurede huse og formodentlig endnu flere bindingsværksgårde.
Men i løbet af 1600-årene gik det galt: koldt og dårligt klima og krigene
med svenskerne satte udviklingen i stå. Samtidig sandede Susåhavnen og
Mindegabet til, og handelen fik derfor dårlige vilkår. Kun militæret holdt
lidt gang i hjulene op gennem 1700-årene, hvor mange bindingsværksgårde blev
skåret ned fra to etager til én - der var ikke længere brug for det store
rumfang i gårdene.
Danneskjold-Samsøes Kanal fra Tystrup Sø via Susåen og Næstved til
Karrebæksminde blev bygget i begyndelsen af 1800-årene for at skaffe brænde
fra de midtsjællandske skove til Københavns husholdninger. Men vi skal frem
til 1840erne, før der endelig skete større ændringer i Næstved til det
bedre. Korneksporten til England satte skub i udviklingen, og mange af de
gamle huse erstattedes af nye grundmurede huse.
Efter grundloven i 1849 gav man næringen fri og åbnede i 1850erne de danske
købstæders snærende grænser. Således også i Næstved. I 1870 førte man
jernbanen til byen. Næstved udviklede sig i de følgende årtier eksplosivt
med industrialismen. I de seneste 165 år er Næstved vokset fra et
indbyggertal i 1840 på 2.271 til godt 40.000 i dag. Og udviklingen
fortsætter!
Også historisk set er det meget spændende, at den ny storkommune Næstved fra
1. januar 2007 samler de ældgamle og gensidigt afhængige elementer opland og
købstad til en moderne helhed, der kan administreres samlet med behørig
respekt for både land og by.
PBH 2006