Bebyggelsen
Der er indtil nu udgravet omkring halvdelen af anløbspladsens anslåede areal. Bebyggelsen domineres af mindre, let nedgravede bygninger, såkaldte grubehuse. Indtil nu er der fundet mere end 90 af disse. Grubehuse tolkes traditionelt som arbejdshytter, hvilket bekræftes af fundene fra anløbspladsen ved Vester Egesborg. I flere af grubehusene fremkom således både ten- og vævevægte, som viser, at der hér har været produceret tekstiler. I andre er der fundet rester af ildsteder og ovnanlæg, der har været benyttet i forbindelse med forskellige håndværk, f.eks. smedning.
Plan over udgravningen (2000)
Udover grubehusene er der fremkommet spor efter ikke mindre end 13-14 større,
stolpebyggede huse. Det store antal langhuse er usædvanligt for en vikingetidig
anløbsplads. Desværre er der ikke i forbindelse med husene gjort fund, der kunne angiver
deres funktion. Muligvis har de i perioder været beboet af anløbspladsens "indbyggere",
men en alternativ brug som pakhuse eller huse til oplag af sejl er også mulig.
Det er bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende er en vis gruppering af bebyggelsen på
pladsen. Der er således en tendens til, at der omkring de enkelte stolpehuse findes
klynger af grubehuse. Imellem grupperingerne anes friarealer, der antyder, at bebyggelsen
har været opdelt i parceller. Denne iagttagelse er interessant, da den bestyrker
formodningen om, at anløbspladsen har været underlagt en overordnet kontrol.
Hvor stormanden, som anløbspladsen ved Vester Egesborg har hørt under, har haft sin gård,
ved vi ikke. Dertil er vor viden om jernalderens og vikingetidens bebyggelse i området
desværre for sparsom. Sandsynligvis skal hans hovedsæde søges i baglandet, tilbagetrukket
fra kysten. En mulighed er derfor, at stormanden har haft sin gård ved Hammer. Hér bygges
tidligt en kirke, oven i købet en betydningsfuld herredskirke. Fra kirken kendes endvidere
fornemme stenhuggerarbejder i sen vikingetidsstil (nu på Nationalmuseet), ligesom der er
fundet en arabisk mønt og keramik fra vikingetiden på markerne omkring Hammer.
Også angående stormandens magtområde bliver man svar skyldig - har lederen
af anløbspladsen ved Vester Egesborg således kun haft beføjelser over et
mindre lokalt område, eller strakte hans beføjelser sig videre og
inddrog større regioner ? Det er i denne forbindelse interessant, at
Sydsjællands Museum netop har udgravet en stort set samtidig, men
anderledes indrettet anløbsplads ved Næs i Avnø Fjord, kun 10 km syd for
Vester Egesborg.