Keramikken
Der er fremkommet tusindvis af skår ved udgravningen af anløbspladsen ved Vester Egesborg. For størstepartens vedkommende er der tale om små fragmenter. I enkelte tilfælde har det dog været muligt at samle større dele af kar, der giver et indtryk af de hovedtyper, der har været benyttet på pladsen. Dette gælder både finere og grovere udgaver af den såkaldte "hjemlige bopladskeramik", der bl.a. er repræsenteret med et meget smukt, finvægget kar fra 6.-7. årh. e.Kr. og et grovere, næsten tøndeformet kar fra vikingetiden. En tredje type udgøres af østersøkeramikken ligeledes fra vikingetiden.
Østersøkeramikken, der bl.a. kendetegnes ved dens indridsede bølgemotiver, er en keramiktype, der i vikingetiden og tidlig middelalder kendes fra store dele af området langs Østersøen og fra det slaviske område, hvor typen opstår. Det har længe været ment, at de danske og svenske fund måtte være importeret fra disse egne. De seneste studier synes dog at antyde, at karrene ligeså vel kan være hjemligt produceret. Man har i perioden altså ikke blot handlet genstande, men også udvekslet smag og mode med de øvrige lande.
Ud over til keramik blev ler benyttet til forskellige redskaber, bl.a. ten- og vævevægte, hvoraf flere blev fint ornamenteret.
Det var ved store opretstående væve som denne, at vikingekvinden vævede sine stoffer. Ved arkæologiske udgravninger støder man jævnligt på sporene efter disse væve i form af brændte eller ubrændte vævevægte.
Ligeledes benyttede man leret til byggemateriale. Der er således fundet mange stykker lerklining med tydelige aftryk efter stokke og grene. Meget af denne lerklining er hårdt brændt, hvilket antyder, at den har været anvendt til ovnkapper snarere end til husvægge.