Produktion
Under udgravningerne af anløbspladsen ved Vester Egesborg er der fremkommet en række genstande, der viser, at forskellige håndværk er blevet udøvet på stedet. De fragmenterede kværnsten kan f.eks. antyde, at disse ikke blot blev viderehandlet på stedet, men tillige har været benyttet til maling af korn. Ligeledes viser de mange ten- og vævevægte i grubehusene, at uld er blevet forarbejdet til stof i disse arbejdshytter. I mange andre grubehuse er råjern blevet udsmedet og derefter, som det ses af de små smedeskæl, videreforarbejdet.
Tenvægten sørgede for at give håndtenen tyngde, så
man ved at snurre denne kunne spinde en fin og holdbar tråd. Denne måde at lave tråd på
blev benyttet det meste af oldtiden og langt op i middelalderen.
Også finsmeden har arbejdet med sit kunsthåndværk på Vester Egesborg-pladsen. Desværre er
der endnu ikke fundet hverken støbeforme eller halvfabrikata, der kunne fortælle mere om
produktionens karakter. Kun en matrice antyder, at der kan have være fremstillet
guldgubber på stedet. Til det finere håndværk hører også glasperlefremstilling, som der
med enkelte vage spor i form af forsmeltede glasstykker ligeledes er belæg for på Vester
Egesborg-pladsen.
Blandt de
enestående fund fra Vester Egesborg er det lille bronzeredskab, der blev fundet
med detektor i 2000. Stykket er en matrice med håndtag, benyttet til at fremstille de
såkaldte guldgubber, - små reliefbilleder af guldfolie fra 6.-7. årh. e.Kr. På billedsiden
ses en mand og en kvinde i kærlig omfavnelse, og matricen har altså været benyttet til
fremstilling af de såkaldte dobbeltgubber. Blandt de få kendte guldgubbematricer, er
dette, så vidt vides, den eneste med dette motiv. På matricen har man forsigtigt hamret
eller presset det tynde guldfolie i form over det støbte relief. Guldgubbernes funktion er
omdiskuteret. De er imidlertid udelukkende fremkommet på pladser med et rigt og særligt
fundmateriale, og må dermed knyttes datidens elite. Muligvis har de indgået i det
religiøse liv, som "tempelpenge" eller lignende.
Få stykker forarbejdede knogle viser endvidere, at ben og tak har været forarbejdet på pladsen. Sandsynligvis er f.eks. kamme blevet produceret hér. Dette kunne underbygges af, at flere af de fremkomne kamme har en karakteristisk ornamentik i form tre lodrette streger mellem fire cirkler, hvilket kunne være udtryk for den lokale håndværkers smag.
